Sansebombardement
Populær
The Dillinger Escape Plan er på en foreløbig afskedsturne. Det blev i den omgang til tre koncerter i Danmark. Men mon ikke det er for tidligt lægge bandet helt i graven?
The Dillinger Escape Plan har offentliggjort, at man ønsker at stoppe, mens bandet er på toppen. Bandet er derfor gået i gang med en større afskedsturne. Vi tjekkede bandets nuværende niveau ud ved koncerten på Posten i Odense den 31. januar 2017.
Om The Dillinger Escape Plan stopper på toppen, kan vel altid diskuteres, men faktum er da, at vi her på redaktionen var pænt tilfredse med bandets seneste udspil ’Dissociation’ fra 2016.
Faktum er også, at The Dillinger Escape Plan gav en rigtig god koncert på Posten i Odense. Fremmødet var fornuftigt for en tirsdag aften i provinsen i vinterkulden, hvor vel ca. 250 ganske begejstrede tilskuere havde fundet vejen til Posten.
Lyder var god og tæt med en fin balance mellem de direkte højttalerangreb fra de to fræsende guitar og den mere rumoverførte puls fra trommer og især bas, der forplantede sig via gulvet op igennem kroppen på tilhørerne.
Det visuelle udtryk var endnu en gang et sandt bombardement af især stroboskoplys sendt mod publikum fra bagtæpper, hvorved bandet kom til at fremstå som skygger, der bevægede sig i slowmotion, mens musikken som kontrast fremstod som spillet i dobbelt tempo. Det gav en bombastisk bearbejdning af tilskuerens sanser og virkede for det meste overbevisende. Dog kunne man måske have ønsket sig, at bandet havde varieret de visuelle virkemidler lidt mere.
The Dillinger Escape Plan bød på lidt af hvert fra bandets seks studiealbum. Måske som følge af den varslede opløsning var hovedvægten således ikke lagt på sange fra det seneste album, men var fordelt over hele karrieren.
Fantastisk sammenspil
Det, der imponerede mest ved koncerten, var det nærmest instinktive sammenspil, der er mellem bandmedlemmerne. The Dillinger Escapes Plans sammenblanding af ekstrem metal og progressiv rock er altså ikke den nemmeste genre at håndtere. Desto mere bemærkelsesværdigt er det, hvor sammenspillede de er i bandet. Alle sangene sættes i gang fuldstændigt synkront ofte med vokal direkte på første anslag. På trods af lyssætningens mere eller mindre mørke på scenen er det, som om bandets medlemmer fungerer som en synkron organisme. Det et ganske forbløffende.
Især er bandets eneste oprindelige medlem Ben Weinman imponerende på guitar. Men også bassist Liam Wilson og seneste medlem Kevin Antreassian på guitar og lejlighedsvis keyboard gjorde et imponerende indtryk i Odense.
Lidt svagere stod vokalist Greg Puciato, der druknede lidt i det komprimerede lydbillede.
Men det var sandelig en god koncert. Eneste minus var, at bandet måske ikke virkede helt i mental topform. Det kan være korrekt eller forkert. Men det kan være forståeligt, hvis det forholder sig sådan. Det er alt andet lige sjovere at spille, når man er på vej op, end når man er ved at lukke ned.
Men så rejser spørgsmålet sig så også, om det nu virkelig også er helt farvel til The Dillinger Escape Plan? Det kan nok være, at det er svært at udvide rammerne inden for bandets genrer. Men hvad har medlemmerne så tænkt sig at gøre individuelt?
Mit beskedne gæt er, at bandet efter turstop holder en pause på et par år med lidt hyggeprojekter. Men inden vi rammer 2020, så har vi The Dillinger Escape Plan på banen igen.