“Shit, vad fan?!” Populær

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/1c/ad/05/-XSF8386-100-1482412230.jpg
21. December 2016    

De legendariske dødsmetallere i Unleashed havde en meget svær koncert på Black Christmas. De led under at spille for en flok zombier.

Kunstner
Dato
17-12-2016
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter
Karakter
3

Johnny og drengene må være skuffede. Meget skuffede, faktisk. I undergrunds- og ekstremmetalkredse er Unleashed et ret stort band, og det skyldes flere ting. For det første at bandets frontmand og bassist oprindeligt var med i Entombed, da på daværende tidspunkt hed Nihilist, og at bandet angiveligt er det første dødsmetal nogensinde, der i stedet for at beskæftige sig med død og ødelæggelse, har centreret deres lyrik om vikinger og oldnordiske temaer. En meget atypisk blanding, der fungerer overraskende godt.

Hen mod enden af den svenske festival var Unleashed dog hverken et velkendt eller spændende nok band til, at særlig mange publikummer gad at dukke op til showet. Med tanke på at programmet tidligere havde budt på 3 x black metal-koncerter i streg, hvoraf Taakes klart var højdepunktet for mange gæster, er det måske ikke så underligt, at størstedelen af festivalen søgte ro i Black Christmas Market, festivalens ikke-musikalske område, inden Marduk slukkede og lukkede for ballet. Men når man tænker på bandets historie og status i metalmiljøet, er det ganske underligt, at der var så tomt – de var trods alt en af festivalens hovednavne. De manglende gæster kan dog trøstes med, at de ikke gik glip af det store.

Efter Taakes perfekte lyd, virkede Unleashed ikke andet end fladt. Musikken virkede udynamisk, men det blev der heldigvis rettet op på undervejs. For undertegnede var det utrolig rart med musikalsk afveksling fra dagens øvrige program, hvilket bandets sætliste også sørgede for – stille, hurtige, gamle og nye numre blev mixet godt sammen.

Unleashed er et af de bands, der hverken behøver ild, røg, et vildt lysshow eller noget som helst på scenen, for at lave en fed optræden. De ved hvad de laver, og bandet og deres attitude er nok i sig selv. De er selvsikre professionelle veteraner.

Desværre led deres ego af det manglende publikumsantal og ikke mindst -entusiasme. De gæster, der troppede op til koncerten var uoplagte og trætte, lige med undtagelse af en gruppe hardcore fans på forreste midte; ifølge bandet var der dog ingen tvivl om, at hele salen burde have været fyldt med lignende fans. En klar uforstående Johnny Hedlund kiggede ofte spørgende på sine bandkammerater, der ikke kunne andet end at trække på skuldrene, og ligne et stort spørgsmålstegn. En opgivende frontmand råbte ofte ”HVAD FANDEN SKER DER?!” ud til publikum uden den store respons.

Efterhånden som koncerten skred frem, affandt bandet sig dog med omstændighederne, der dog desværre havde taget lidt for hårdt på deres energiniveau. Det vildeste, der skete til showet, var da en dame i hvide- og sortstribede bukser kom med et drikkehorn fyldt med øl til hr. Hedlund, som slugte det hele i sig på få sekunder og spildte ud over sig selv – en gimmick, publikum brød sig godt om. Episoden løftede stemningen, men langt nok fra til at holde resten af koncerten, der i længden blev ensformigt og en anelse kedeligt.

Det var dog ikke Unleasheds skyld, men den manglende energiske symbiose publikum og band imellem.

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her