Snerrende, sort og storladent

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/5b/0b/c8/-XTD8103-43-1505307002.jpg
10. September 2017    

De heldige få bevidnede endnu en magtdemonstration fra det nye danske metalhåb. At få sådan en koncert smidt i nakken helt gratis burde næsten ikke være lovligt.

Kunstner
Spillested
Dato
09-09-2017
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter
Karakter
4

Efterhånden som lørdagen skred frem, blev regnen kun tungere og tungere. En god grund til bekymring, når der er endnu en open air-koncert i vente i Pumpehusets Byhave. Det var derfor også en nylonklædt flok, der søgte ly under pavillonerne inden årets sidste metalliske seance på adressen. Men kort inden Cruelty´s Heart indtog scenen med deres eget take på pagan metal, var tørvejret heldigvis sikret.

Med infernalsk krigsmaling  og to ravne tatoveret på den bare overkrop fik forsangeren med det sigende kunstnernavn Bloodletter hurtigt publikums opmærksomhed med sit intense blik og sin skærebrænder-vokal. Det beskedne fremmøde gjorde dog hans ihærdige indsats for at få folk mere op i gear omsonst, men en cadeau er alligevel på sin plads for dedikationen og indlevelsen.

Det hidsige tempo og lettere tekniske black metal-approach nåede momentvis til forløsning, specielt i sidste halvdel af sættet, og det var især de instrumentale passager, hvor musikken fik lov til at tale for sig selv, der viste bandets styrker. Der var dog for få af disse øjeblikke, og den noget trivielle vokal skæmmede desværre for helhedsindtrykket af et band, der kæmper hårdt for at finde deres egen lyd, men fortsat har et stykke vej at gå. Respekt bør dog gives til bassisten Jens Christian Forsberg-Olesen, som sprang a-strengen og måtte kæmpe sig igennem hele sidste nummer udelukkende på øverste streng.

Inden Slægt stod klar, var der sket en større indvandring, og det var således nu en meget mere tætpakket og dedikeret skare, som vidste, hvad de gik ind til. Efterhånden kan man vel tale om en decideret Slægt-hype, men det skal dog ikke ligge dem til last, at masserne har taget et af Danmarks p.t. bedste metal-bands til sig, for dygtige er de. De indtager scenen med en stålsat selvsikkerhed, og efter adskillige koncerter på bagen i den nuværende konstellation, heriblandt en overbevisende levering på dette års Copenhell, er det da også synligt, at de hver har fundet deres plads i bandet. Især leadguitarist Anders Jørgensen markerer sig med fermt håndværk og i de mere episke opbygninger, der trækker veksler på både NWOBHM-scenen og tidlig Metallica. Med bidsk intensitet og hår flyvende ud til alle sider er der fuld fart på feltet fra start til slut, og trommesættet ser ud til at kæmpe en hård kamp for overhovedet at overleve de 45 minutter ud. Især 'The Tower' og sætlukker 'Egovore' sparker gang i de forreste rækker med både moshing og luftguitar galore, og det kunne mærkes, at folk efterhånden har taget deres blot fire måneder gamle fuldlængde 'Domus Mysterium' til sig. Den dominerede også aftenens sætliste



I øjeblikke, som når bassisten og de to guitarister stiller sig op på monitorerne og kører harmoniske twin-leads, er der ingen tvivl om, at Slægt har et format, som i det lange løb burde gå langt ud over de danske grænser. Vokalen er på plade lidt jævn og ensidig, men Oskar J. Frederiksen har dog et snerrende, insisterende bid og en ufravigelig karisma, som for alvor skinnede igennem her i Byhavens ellers ydmyge rammer. Med en nemt identificerbar cocktail af black metal og NWOBHM har Slægt fundet deres egen lyd, en bjergtagende en af slagsen, og du bør gøre dig selv den tjeneste at skrive dem ind i kalenderen, hvis de kigger forbi et spillested i nærheden af dig.

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her