Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

WOA'13: Ikke helt sjælløst

Populær
Updated
WOA'13: Ikke helt sjælløst
WOA'13: Ikke helt sjælløst
WOA'13: Ikke helt sjælløst
WOA'13: Ikke helt sjælløst
WOA'13: Ikke helt sjælløst
WOA'13: Ikke helt sjælløst
WOA'13: Ikke helt sjælløst
WOA'13: Ikke helt sjælløst

Amerikanske Soulless tilføjede intet nyt til metalgenren, men var heldigvis rigeligt underholdende til at ryste mankerne og hælde kolde Beck's øl ned til.

Kunstner
Dato
01-08-2013
Genre
Koncertarrangør
Fotograf
C.V
Karakter
2

Indrømmet - udgangspunktet for at tjekke det ubeskrevne blad Soulless ud på den ene af Wackens mindste seriøse scener var navnet. Soulless er nemlig også navnet på Graves klassiske tredje album. Det var naturligvis ikke i den tro, at man ville få en omgang svenskerdød, at showet blev overværet, men simpelthen ud fra genrebetegnelsen "rust belt thrash bastards". "Rust belt" dækker over et geografisk område af USA, men "thrash bastards" behøver næppe nogen forklaring - ej, heller behøves en forklaring på, hvorfor det lokkede.

Bandet blev dannet i 1997 og beskriver med et glimt i øjet sig selv på Facebook som "fat, fast, drunk and dumb"

Soulless' fem medlemmer, især forsangeren, så noget trætte ud på scenen, som om varmen - der da var i den højere ende, men alligevel intet i sammenligning med hvad det skulle blive fredag - gjorde ondt på dem. Måske bandets selvironiske beskrivelse og specielt ordet "fat" spillede ind? Så selvom energien i musikken var fuldt ud til stede, så virkede bandet ikke helt oppe på dupperne i forhold til scene-action.

Musikalsk servede bandet en omgang thrash metal med klare referencer til den helt klassiske facon at udøve den på. Det var krydret med lidt gammeldags døds- og speed metal. Den til tider tider godt hæse vokal og de kortvarige high-pitchede vokaludbrud gav indlysende referencer til Skeletonwitch.

I forhold til at få musikken til at fænge som hos førnævnte, så havde Soulless dog ikke helt stærke nok riffs, og så stod lydbilledet måske heller ikke lige tungt og defineret nok under teltdugen. Alligevel så var der noget medrivende over musikken, og de fleste tilskuere så ud til at nyde showet med en kold Beck's og passende nik med hovedet i takt til musikken.

Bandet var ydermere i gavehumør og smed i benovelse over at have spillet på den mægtige festival en del t-shirts og cd'er ud til publikum. Førstnævnte var endda specielt lavet til Wacken-showet. God stil dér!