SRF ’14: Det danske eventyr fortsætter
Populær
Volbeats triumf som lørdagens hovednavn vidnede om, at bandet live er på vej i liga med metalscenens allerstørste navne. Selvom de er set bedre tidligere.
2. Hallelujah Goat
3. Boa [JDM]
4. Lola Montez
5. Sad Man's Tongue
6. Heaven nor Hell
7. A Warrior's Call
8. 16 Dollars
9. Dead but Rising
10. Fallen
11. A Broken Man and the Dawn / Mary Ann's Place / Rebel Monster / Making Believe
12. Evelyn (Med LG Petrov)
13. Radio Girl
14. Cape of Our Hero
15. Maybellene I Hofteholder
16. Still Counting
Ekstra:
17. Pool of Booze, Booze, Booza
18. The Hangman's Body Count
19. Guitar Gangsters & Cadillac Blood
20. The Mirror and the Ripper
I sidste uge delte vi på Devilutions facebook-side et billede af James Hetfield i selskab med Mercyful Fates Michael Denner og Volbeats frontmand Michael Poulsen. Ophavsmanden til billedet havde skrevet: ”Tre af heavy metal-scenens største stjerner”.
Så sikkert som amen i kirken medførte det et par bemærkninger om, at Michael Poulsen da på ingen måde er en stjerne. Well, venner. Nu er det vist på tide, at vi lukker den primitive diskussion en gang for alle.
For to år siden indtog Volbeat sent på aftenen Wacken festivalen i Tyskland. Sidste år var det på Orange under Roskilde Festival. I år var turen for de tre danskere og den tidligere Anthrax-guitarist Rob Caggiano så kommet til Sweden Rock som det afsluttende hovednavn lørdag aften klokken 23.30.
Jeg har efterhånden været på en hel del festivaler, og udover Metallica, AC/DC, Black Sabbath og til nøds Iron Maiden, så kan jeg simpelthen ikke erindre et rock- eller metalnavn, der kan gøre Volbeat og Michael Poulsens showmanship kunsten efter på de tre nævnte steder.
30.000 jublende gæster
Med en usædvanlig selvtillid og udstråling stod Poulsen stort set med hele festivalens 30.000 gæster i sin hule hånd fra start til slut gennem to timer og femten minutters rendyrket metal-fest. Og hver sin smag, om man så mener Volbeats blanding af letbenede metalriffs krydret med Johnny Cash- og Elvis-vokal fremstår poppet. Opskriften virker.
Og så kan det godt være, svensken for tiden kan tæve vores elendige landshold i fodbold, eller at jorden, Sweden Rock foregår, på i fordums tid hørte under Dannebrog. Det her var for en kort stund rendyrket revanche til Danmark, mens tusindvis af tilbedende svenskere jublede og hoppede rundt i ekstase over det danske bands mange hits.
De kom på stribe. Fra åbneren ’Doc Holliday’ over ’Radio Girl’ til megahittet ’Still Counting’. Som altid havde Poulsen heller ikke glemt rødderne, så både Slayer og Entombed bliver hyldet, endda med frontmanden LG Petrov fra sidstnævnte band på scenen til at håndtere de growlende vokalstykker i ’Evelyn’. Tak for det!
Et lille minuts tid blev det også til af et nyt nummer, der fremstod som det hårdeste, bandet endnu har komponeret. ”Er det godkendt?” skreg Poulsen bagefter. Gæt selv responsen fra de 30.000 tilskuere.
Gigantisk sceneshow
Når det er sagt, er Volbeat dog før oplevet mere intense og velspillede sammen på scenen. Måske resultatet af, at det her var deres første koncert på sommerturnéen, der formentlig fører det sidste skridt op i de store stadionbands liga.
Så stor, at opsætningen på den brede festivalstage gjorde det muligt for bassist Anders Kjølholm at stå og headbange på den horisontale rampe 100 meter væk fra den syngende frontmand, der ofte befandt sig på den lange vertikale rampe. Imens et gigantisk flammehav og fyrværkeri næsten futtede de forreste blandt publikum af. Volbeat virker simpelthen ustoppelige og har næppe skrevet deres sidste overrumplende kapitel i dansk musikhistorie.