Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

SRF '14: Som en lænket bulldog

Populær
Updated
SRF '14: Som en lænket bulldog
SRF '14: Som en lænket bulldog
SRF '14: Som en lænket bulldog
SRF '14: Som en lænket bulldog
SRF '14: Som en lænket bulldog
SRF '14: Som en lænket bulldog
SRF '14: Som en lænket bulldog
SRF '14: Som en lænket bulldog

Kvelertak spillede lige på og hårdt med kraft som en raketmotor, men det rakte ikke til at fylde Sweden Rocks hovedscene ud.

Kunstner
Dato
06-06-2014
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
3

Kvelertaks frontfigur, Erlend Hjelvik, har i bandets korte karriere manifesteret sig som en kampvogn af kød, der sikkert kunne trække lastbiler fra bandets ophavsby, Stavanger, og til verdens ende, hvis han bare gad.

Sammen med de øvrige fem medlemmer gør Kvelertak altså et imponerende skue, der fint komplementerer deres voldsomme musikalske udladninger, og set fra det perspektiv virkede det sikkert som en god ide at smide dem på Sweden Rocks hovedscene fredag eftermiddag.

Sammenligner man med torsdagens optrædener på samme scene, der blandt andet talte Alice Cooper og Pretty Maids, fremgår det måske mere tydeligt at forskellen på disse bands er showmanship. Kvelertak underholder ikke. Kvelertak dikterer.

Bundet af mikrofonledningen

Kvelertak er et fantastisk liveband, men det blev i starten en ynkelig affære at se Hjelvik slide sig halvt i stykker på mikrofonledningen, når han prøvede at tage musikkens eksplosivitet med sig ud på det store podie i midten.

Det var tydeligt, at opsætningen ikke var tiltænkt en scene af den kaliber, og selvom der er blevet lidt mindre mavefedt på kampvognen i front, lignede han lignede mest af alt en bulldog i en lænke, når mikrofonens ledning gang på gang ikke rakte til udfoldelserne.

Bag ham var der som sædvanlig fuld kog på musikerne, især Kvelertaks hidsige bassist Marvin Nygaard og trommeslager Kjetil Gjermundrød, der begge spillede som galdt det liv eller død.

Reddet af sætlisten

Koncerten startede trægt ud grundet de store sceneforhold og spredningen af publikum, der måtte stå på hver side af podiet uden at kunne danne en samlet masse. Alligevel lykkedes det Kvelertak som koncerten skred frem, at skabe den stemning, som er helt unik for deres koncerter.

Billedligt talt illustrerer ånden i Copenhells smadreland det sædvanlige scenarie til deres koncerter meget godt, suppleret af et muntert humør og store smil. Det er umuligt at være andet end glad, når man mødes med Kvelertaks musik og bandets entusiasme ved at dele den.

Kvelertaks crew havde efterhånden tilpasset sig Hjelviks løben rundt, så ledningen kunne komme med bulldoggen ud på podiet, når han skulle råbe publikum i ansigterne, og som sætlisten åbenbarede sig, fik vi både 'Mjød', 'Ulvetid', 'Offernatt', 'Månelyst', 'Fossegrim', 'Blodtørst' og 'Kvelertak'. Så bliver det ikke ret meget bedre, men uheldigvis for Kvelertak kvalte den store scene helhedsoplevelsen.