Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

SRF '15: Festivalens funky festbrag

Populær
Updated
SRF '15: Festivalens funky festbrag
SRF '15: Festivalens funky festbrag
SRF '15: Festivalens funky festbrag
SRF '15: Festivalens funky festbrag
SRF '15: Festivalens funky festbrag
SRF '15: Festivalens funky festbrag
SRF '15: Festivalens funky festbrag
SRF '15: Festivalens funky festbrag

En mere manisk frontmand end Mick Jagger. En overjordisk guitarbegavelse. Extreme dukkede op fra glemmebogen og gav en fuldstændig forrygende koncert.

Kunstner
Dato
06-06-2015
Trackliste
1. Decadence Dance
2. Li'l Jack Horny
3. Comfortably Dumb
4. Rest in Peace
5. It ('s a Monster)
6. Kid Ego
7. Play with Me
8. Midnight Express
9. More Than Words
10. Cupid's Dead
11. Take Us Alive
12. Am I Ever Gonna Change
13. He-Man Woman Hater
14. Hole Hearted
15. Crazy Little Thing Called Love
(Queen cover) (short acoustic version)
16. Get the Funk Out
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
5

Visse bands har det med at gå i glemmebogen. Bands, der anno 2015, slet ikke er kommercielle nok mere til Roskilde Festival, eller ville virke malplaceret på eksempelvis en festival som Copenhell.

På Sweden Rock Festival er gæsternes gennemsnitsalder 37 år. Det er festivalen, der dyrker glemmebogens navne, fordi de slet og ret stadig lever i det mere modne publikums hukommelse.

Tag nu lørdag aften, hvor de populære franskmænd i Gojira stod på scenen klokken 20.45. Var der mange mennesker? Naturligvis. Men var der flere mennesker foran Rock Stage, hvor Extreme spillede på samme tid? Oh yeah!

I starten af 90’erne var Extreme blandt klodens største rockbands i kølvandet på megasuccesen ’Pornograffitti’, der solgte i over ti millioner eksemplarer.

Eventyret sluttede få år efter. Extreme gik hvert til sit. Superguitaristen Nuno Bettencourt gik solo, mens frontmand Gary Cherone kortvarigt blev forsanger i selveste Van Halen.

For tag ikke fejl. Extreme har alle dage været talenter, der havde mere at byde på end den globale landeplage ’More Than Words’. De havde deres helt egen lyd og stil, som de selv betegnede som ”funky metal”.

For ti år siden blev de gendannet, men først nu, og over år tyve siden deres sidste turné på de europæiske breddegrader, vendte de tilbage.

Egentlig skulle begge Devilutions udsendte skribenter bare lige se fem minutter af de gamle, glemte idoler og så tilbage og anmelde Gojira. Sådan blev det ikke!

Extreme var simpelthen blandt årets bedste oplevelser. ”Pornograffitti 25th Anniversary Tour 2015” var anledningen til, at maniske Gary Cherone, guitargeniet Nuno Bettencourt, bassist Pat Badger og den nye trommeslager Kevin Figueiredo, stod på scenen.

Koncerten åbnede med pladens første to numre, der straks gjort enhver tvivl til skamme om, at gruppen hørte til i kategorien ”afdankede has beens”.

Extreme ville den koncert. Spilleglæden strålede ud af kvartetten, og alle de gamle hits kom på stribe og blev leveret med en ungdommelig energi.

”Nu ved jeg det!”, udbrød sideskribenten pludselig. ”Han ligner Mick Jagger fanget i Keith Richards krop!”

Mere præcist et billede kan man vist beskrive den 53-årige Gary Cherone med. Slidt at se på, men konstant dansende, springende og liggende – manden var over alt på den scene og konsekvent med så vrikkende hofter og et selvtilfreds ansigtsudtryk, at det grænsede til det absurde.

Stemmen var dog ikke hvad den har været, men hos sidemanden fejlede fingrene absolut intet.

”En overjordiske guitarbegavelse,” skrev en dansk musiker på Facebook om Nuno Bettencourt i en kommentar til en billede fra koncerten.

Overjordisk er om noget ordet. Den 48-årige Bettencourt fyrede simpelthen riffs og soli af – også i en akustisk opvisning – så andre guitarikoner, der gæstede festival, næppe kunne gøre manden kunsten efter.

Fra introen til ’He’Man Woman Hater’ over soloen i højdepunktet ’It (’s a Monster)’ til lukkeren ’Get the Funk Out’s seje riff, så brillerede Bettencourt løst i samtlige 100 minutter Extreme fyrede op for festen.

Og ja, den kom naturligvis. Det store hit, ’More Than Words’, hvor Cherone og Bettencourt sad midt på scenen og sørgede for festivalens største fællessang.

Den tog vi gerne med. Vi tog gerne det hele med under det sympatiske bands koncert, der kom som årets største overraskelse fra glemmebogen.