SRF '15: Metalgudernes genkomst Populær

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/bc/e3/0b/-T1X6538-79-1433808539.jpg
07. Juni 2015    

Det bliver ikke mere heavy metal, end når Judas Priest er i topform. Det var briterne i den grad i Sverige, hvor de leverede festivalens højdepunkt med en suveræn koncert.

Kunstner
Dato
06-06-2015
Trackliste
1. Dragonaut
2. Metal Gods
3. Devil's Child
4. Victim of Changes
5. Halls of Valhalla
6. Love Bites
7. March of the Damned
8. Turbo Lover
9. Redeemer of Souls
10. Beyond the Realms of Death
11. Jawbreaker
12. Breaking the Law
13. Hell Bent for Leather
Ekstra:
14. Electric Eye
15. You've Got Another Thing Comin'
Ekstra ekstra:
16. Painkiller
17. Living After Midnight
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
5

De har været i gang i en times tid, da stilheden på scenen bliver afløst af en høj brummen. Øjeblikket, vi ved, altid kommer under en koncert med Judas Priest. Rob Halford, der gasser op for sin store kværn, og kommer trillende ind på scenen. Legenden er iført sin ikoniske læderkasket, har en læderpisk siddende mellem tænderne, kører den røde motorcykel helt ud på scenerampen, der skiller publikum i to sektioner.

Alle blikke er rettet mod Halford, der bliver siddende på maskinen, mens bandet bag ham slår tonerne an til klassiske ’Hell Bent for Leather’.

Over 30.000 mennesker bryder ud i ekstase. Helt forståeligt. Der er flere hestekræfter samlet i Judas Priest anno 2015, end hvad en gruppe rockere kan præstere, når de kører i pack.

Ironisk nok. Judas Priest har flere gange været på afskedsturné gennem det seneste årti. Det gav mening. ’Nostradamus’ fra 2008 var en svag plade og den sidste med guitarist K.K. Downing. Live var der heller ingen længere megen pondus i Halfords stemme. Koncerten på Copenhell i 2011 var dog ganske glimrende.

Men meningerne har været mange og delte om præstens tilstand. Men The Priest er i den grad back, som Halford indledte med at sige under lørdagens koncert. Og præsten forsvinder såmænd heller ikke foreløbig, så længe det føles så rigtigt, hvilket det gør for tiden, sagde gruppens anden ikoniske guitarist Glenn Tipton under bandets pressemøde få timer før koncerten.

Så sandt som det er sagt. Alt føltes rigtigt denne her aften i de 100 minutters selskab med de britiske metalguder. Fra koncertens første nummer fra sidste års glimrende comeback ’Reedemer of Souls’ til de afsluttende og berømte skæringer ’Painkiller’ og ’Living After Midnight’.

35-årige Richie Faulkner er en fantastisk erstatning for Downing og sammen med den 67-årige Tipton, brillerede de to guitarister, da de satte introen i gang til ’Victim of Changes’, der hører til blandt metalhistoriens mest geniale klassikere. Og Halfords vokal i nummeret? Hold nu kæft, mand!

Hvad end den 63-årige frontmand indtager af kost, så synes han at have fundet sin anden ungdom. For år tilbage stod han slap i koderne. I Sverige strålede han med en metalgod's karisma. Halford spurter ikke rundt på scenen og pisker en stemning op. Det behøver han slet ikke. Halford går rundt med tunge skridt og holder publikum fast i et jerngreb.

Garderoben skiftede flere gange undervejs. Fra læderfrakken med pailletter under ’Beyond the Realms of Death’ over lædervesten med nitter under suveræne ’Jawbreaker’ og ’Breaking the Law’ til  heavyvesten, der har stofmærker med norske black metal-bands som Immortal og Mayhem, under mægtige ’You’ve Got Another Thing Comin’’

Det bliver simpelthen ikke mere heavy metal end Judas Priest. Imponerede, at de gamle drenge kan være i så vild en storform efter 45 års eksistens. "The priest is back", gentog Halford, før han og bandet forlod scenen lige efter midnat og havde leveret festivalens højdepunkt. Tak for det. Judas Priest er indiskutabelt genrens sande defenders of the faith.

Læserkommentarer

Vi har givet flere koncerter 666, Judas Priest har fx fået det i forbindelse med et show på deres afskedsturné (!) i 2011. Ellers har det været lidt af hvert, Nifelheim har været der et par gange - blandt var og er undertegnede stadig helt solgt til deres koncert i 2011 på Metal Magic i Fredericia, en koncert jeg honorerede (som min foreløbigt eneste for koncerter) med 666.

Se listen her: http://www.devilution.dk/jreviews/search-results?order=rdate&cat=37&query=all&jr_karakter=666
Kommenteret af villumsen 10. Juni 2015
#1 Kommentator  -   Se alle kommentarer fra denne bruger (100)

666 er givet før i koncertanmeldelser

Vi har givet flere koncerter 666, Judas Priest har fx fået det i forbindelse med et show på deres afskedsturné (!) i 2011. Ellers har det været lidt af hvert, Nifelheim har været der et par gange - blandt var og er undertegnede stadig helt solgt til deres koncert i 2011 på Metal Magic i Fredericia, en koncert jeg honorerede (som min foreløbigt eneste for koncerter) med 666.

Se listen her: http://www.devilution.dk/jreviews/search-results?order=rdate&cat=37&query=all&jr_karakter=666

Bare af nysgerrighed. Hvor tæt var denne koncert på at ramme jeres absolutte topkarakter 666? Jeg har set at denne karakter er blevet givet til et par albums (bl.a. Behemoth og Triptykon sidste år), men kan ikke lige huske at den har været uddelt til en livekoncert, men korriger mig gerne.

Karakter

Bare af nysgerrighed. Hvor tæt var denne koncert på at ramme jeres absolutte topkarakter 666? Jeg har set at denne karakter er blevet givet til et par albums (bl.a. Behemoth og Triptykon sidste år), men kan ikke lige huske at den har været uddelt til en livekoncert, men korriger mig gerne.

Kommenteredes svar

Hey Maverick. På pladefronten skal 666 være reseveret til de udgivelser, der banker sig fast som milepæle i musikhistorien. Jeg anmeldte Triptykon og Behemoth og mener de absolut har den kvalitet, der gør dem til betydningsfulde mesterværker til 666, som en kommende generation også vil tage til sig. Både lyttere såvel som musikere. En slags Master of Puppets og Reign in Blood anno 2014. Som anmelder skal man også huske at hylde storheden, mens den er der. Men i forhold til dit spørgsmål, så kan det være lidt mere tricky med koncerter. I bund og grund er mange shows timet og tilrettelagt ned til mindste detalje. Også Judas Priest. De giver samme show hver aften, hvor Halford kommer ind med pisk munden på sin Harley. Lidt som en teaterforestilling hver aften. Men hold da op et fedt show Priest giver i disse dage! Men for at den lige skulle få et sidste hak op til de 666, så mener jeg, at der lige skal være en ekstra begejstring fra bandet. Hvor de selv udstråler, at det her er bare så fedt, vi fucker planen og spiller spontent nogle flere numre. Så fremstår det bare mere autentisk, ik? Men så alligevel kan fornemmelsen af at overvære en overjordisk koncert såmænd også gøre det. Den eneste koncert jeg har givet 666 var Behemoth i Amager Bio sidste år. De havde lidt variation i sætlisten på den turné, men ellers er deres show også temmelig planlagt. Den aften slog så alligevel bare magiske gnister. Man kunne mærke det på dem. Alt gik op i en højere enhed for dem og publikum den aften. At de gav koncerten lige efter The Satanist, og endnu ikke havde spillet dem selv til træthed efter flere måneders turné, havde nok en del at sige. På Wacken et halvt senere udstrålede de i hvert fald ikke samme storhed. Jeg hørte i øvrigt fra en der havde talt med Nergal, der fortalte, han selv huskede koncerten i Amager Bio som en særlig oplevelse for dem. Så trods lidt skepsis fra andre her på redaktionen, så mener jeg bestemt ikke 666 var skudt ved siden af. Der er så også de faktorer ved anmeldelser af koncerter - om man vil stå ved det eller ej - at idoldyrkning og alkohol har noget at sige. Jeg skal ikke nævne medier, men følger man med, opdager man hurtigt de kritikere, der synes at have meget svært ved at glemme den kritiske sans overfor de bands, de er store fans af. Eller dem som tydeligvis har haft så stor en promille i blodet, at de mener et faldefærdigt Rolling Stones på Roskilde Festival var af den guddommelig slags. Den slags forekommer naturligvis aldrig på Devilution! Vi er jo trods alt ikke et middelmådigt dagblad :)