Større fest end forventet
Populær
Det blev en svedig og fed aften på et udsolgt Beta, der dannede perfekte rammer til den udvidede "privatfest" med Raunchy som festindpiskere.
Raunchys musik er sådan indrettet, at hvis der ikke opstår spontan fest og glad stemning, når bandet spiller "live", så er det i princippet en fiasko. Så simpelt er succeskriteriet, når musikken skal opleves. Fredag aften på Beta blev en af de dage, hvor festen var størst og dermed også fornøjelsen ved at overvære pop-metallerne. En gigantisk succes.
Beta har undergået en flot istandsættelse, og præcist hvor lækkert et spillested, det er blevet, fremgik også tydeligt i sidste uges anmeldelse af Soilent Green. Spillestedets størrelse er ideelt til de koncerter, hvor publikum og band går i symbiose og giver hinanden alt, hvad der er at give.
Medlemmerne af Raunchy virkede til en start en anelse overraskede over Beta. De havde måske bare hørt om Beta som et lille sted, men havde nok ikke forventet den modtagelse, de fik fra det udsolgte spillesteds publikum. Det tændte gløden i bandet, og der blev leveret et velspillet sæt, hvor man kunne aflæse spilleglæden overordentlig tydeligt i medlemmernes øjne.
Fed lyd og flot lys koblet sammen med et enormt tændt publikum og et ditto band gjorde, at sveden nærmest dryppede fra væggene som de snottere guitarist Lars Christensen fik sendt op i loftet (det er muligt, at Lars kan spytte langt, men her siger det mere om rumhøjden) og næsten fik retur i hovedet lidt efter. Det var nærmest magisk, og som frontmand Kasper sagde: "Måske man skulle gøre det her til en årlig begivenhed?". Ja, tak – og til den gentagne "I er for fede Beta!", kunne man kun sige "I lige måde, Raunchy".
Ekstranummer - selvfølgelig!
Der var lovet lidt gammelt, som kom i form af numre fra 'Death Pop Romance', men ellers kom sangene især fra det seneste album samt 'Wasteland Discotheque' for den primære andel af festens musikalske soundtrack. Det blev naturligvis også til hittet fra 'Confusion Bay', da 'Watch Out' gjaldede af sted som et af de sidste numre før koncertens afslutning. Det insisterende publikum fik dog - selvfølgelig, fristes man til at sige - bandet ud til ekstranummer.
Og så var det ellers tid til at gå i baren og i merchandise-boden, hvor bandet indfandt sig for en snak med venner og fans og for at sætte videre gang i den fest, som de selv så effektivt havde sat i gang.
Raunchy er ofte til debat for, hvorvidt det er metal. Der var på Beta masser af fede riffs samt tunge trommer og elementer, der i hvert fald emmer af metal. Men diskussionen er omsonst, for Raunchy er fest, og det går man aldrig gal i byen med. Slet ikke en fredag aften på Lorteøen.