Succesfuld bersærkergang
Populær
Red Fang er langt bedre live end på plade. Det viste de til en festlig aften i Pumpehuset, hvor der var potent opvarmning og forrygende dansk efterfest.
Umiddelbart skal vi nok ti år tilbage, til da Machine Head gæstede Pumpehuset i 2004, siden spillestedet sidst lagde matrikel til en så succesfuld metalfest, som lørdagen med Red Fang udviklede sig til.
Og herfra var aftenen endda først imødekommet med undren over, hvordan koncerten med det jævne heavy metal-band fra Oregon overhovedet kunne være udsolgt.
Men gruppens blanding af hipster og humor går tilsyneladende rent ind hos de mange skovmandsskjorteklædte fans. Fuld forståeligt, og undertegnedes skepsis blev såmænd også gjort til skamme.
For det kan godt være, at Red Fangs musik er i den middelmådige ende, men bandets nærvær på scenen og indlevelse i virkelig at give gæsterne noget for pengene løftede i den grad koncerten. Energien kompenserede for de letbenede guitarriffs, der så sandelig havde meget mere pondus i sig live end på plade. Leveret i de optimale rammer.
Siden den tragiske ulykke på Roskilde Festival i 2000 og en generel politisk forbudsliderlighed er gnisten blevet mindre under heavy metal-koncerter. En ærgerlig konsekvens af mor Danmarks hysteriske kontrolrytteri.
Men heldigvis er det far, som bestemmer i Pumpehuset, hvor der er fri leg inden for det acceptables grænser. Og hold kæft, hvor er det befriende og forrygende at se et så stort publikum hygge sig med stage diving og crowdsurfing uden tililende vagter og løftede pegefingre. Folk havde i den grad en fest, som værterne på scenen var helt klar på at holde.
Fra åbneren ’Hank is Dead’ og frem til, at kæmpehittet ’Prehistoric Dog’ sluttede koncerten af en times tid senere, var der ingen tvivl om, at bandet ikke blot lirede den af på rutinen.
Sætlisten virkede gennemtænkt med en god blanding af numre fra ’Murder the Mountains’ og ’Whales and Leeches’.
Fokus skred desværre lidt i svinget i de mere psykedeliske indslag, og trommeproblemer under ’Crows in Swine’ sendte nummeret til tælling. Ellers var der absolut intet af pege fingre ad ved kvartetten denne aften.
Som support havde Red Fang inviteret vennerne i Dying Lord fra hjemstaten med sig. Sidste års pladedebut ’Summon the Faithless’ fik noget ufortjent ikke megen opmærksomhed. Det er tung sludge metal, som kom helt til sin ret i Pumpehuset, hvor lydvolumen sikkert var tæt på at detonere spillestedet. Sådan skal det sgu være. Og de små 40 i minutter selskab med de tunge drenge i Lord Dying var en overbevisende omgang.
Endnu mere overbevisende var dog trioen The Shrine. På plade virker bandets udsyrede stener-rock mere trættende end triumferende. Men sådan skulle det ikke vise sig at være live.
Musikken blev leveret med en nerve og styrke, så de fortjent tiltrak publikums opmærksomhed. Ikke mindst frontmandens vokal og råvilde rifferi i numre som ’Tripping Corpse’ og ’Zipper Tripper’ slog benene helt væk under én.
Havde man ikke fået nok musik efter de tre koncerter, var der mere at hente til efterfesten i Pumpehusets underetage. Et nyt tiltag, der sagtens kan gentages.
Århusianske Bersærk stod for underholdningen. De blev kaldt en af aftenens bedste oplevelser i Devilutions anmeldelse tilbage i januar, da de spillede sammen med en række øvrige upcoming bands i Pumpehuset.
Den beskrivelse kan sgu passende bruges igen. Der er rocket rygrad i firkløveret med den ølbællende forsanger, der synger på dansk.
”Bersærk kalder på den indre ulv og giver publikum muligheden for at hyle i kor!” skriver bandet om sig selv på Facebook.
Det må man sige. Jyderne bed fra sig, og publikum tog imod. Promillen i blodet har sikkert noget at sige klokken halv to om natten, men lur mig, om ikke jydernes hedninge-hegn nok skal finde et større publikum i fremtiden.