Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

The Devil Knows His Own

Populær
Updated
The Devil Knows His Own
The Devil Knows His Own
The Devil Knows His Own
The Devil Knows His Own
The Devil Knows His Own
The Devil Knows His Own
The Devil Knows His Own
The Devil Knows His Own

Det var ikke hvem som helst, der gæstede BETA på Dirty Days of Summers sidste dag. Den tidligere Amebix-frontmand Rob "The Baron" Miller stod i front for supergruppen Tau Cross og cementerede, at sortsyn og pessimisme ikke behøver at være optimismens modsætning.

Kunstner
Titel
+ Swordwielder + Kovent
Spillested
Dato
08-08-2017
Trackliste
1. On The Water
2. Fire In The Sky
3. Midsummer
4. Prison
5. The Lie
6. Raising Golem
7. You People
8. Stonecracker
9. RFID
10. Killing The King
11. Lazarus
12. Hangman’s Hyll
------
13. Deep State
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

Det var svært at skjule sin begejstring, da Killtown Bookings i starten af marts kunne afsløre, at Tau Cross ville ramme de nordeuropæiske breddegrader og tilmed gæste Beta som turnéens afsluttende dato. Godt nok kan Tau Cross’ seneste udspil, ’Pillar of Fire’, ikke helt hamle op med deres selvbetitlede forgænger, men mindre kan heldigvis gøre det, når det kommer til netop denne ”supergruppe”.

Man kunne godt have ønsket sig, at der var dukket en del flere ansigter op til Tau Cross første og forhåbentlig ikke sidste koncert i Danmark. Scenen var i hvert fald præget af en håndfuld musikere, der havde kaliber såvel som metal-anciennitet på plads. Bag kedlerne havde vi selveste Voivods egen Michel "Away" Langevin, der i Tau Cross-regi er indbegrebet af en simpel, men yderst konsekvent og gennemført trommestil. Rent teknisk udfordres Away mere i moderbandet Voivods progressive thrash-bastard. Det er dog tydeligt at se og høre, at Amebix, Crass, ja crust-punken generelt, har været formende for den tilgang til trommerne, som han praktiserer. Det er især Aways syngende og dansede højrehåndsarbejde, som gør hans trommespil så forbandet levende. De forholdsvis simple og klassiske trommestrukturer og -fills får liv og karakter af især højre næve, der unægtelig er Aways egen signatur. Vi har seriøst at gøre med en trommeslager, der ALTID formår både at præge og komplementere rytme og melodi med egen personlighed, uden at det er i nærheden af at tendere til noget didaktisk.

Guitarerne blev håndteret af Jon Misery og Andy Lefton fra henholdsvis Misery og War//Plague. Tom Radio er kommet med på bas på ’Pillar of Fire’ og i livesammenhæng, så Rob Miller kan koncentrere sig om vokalen. Siddende halvt bag scenen havde Tau Cross medbragt en fyr, der styrede synth og computer, så pladernes mange lyde, der ikke dikteres af trommer eller streneginstrumenter, kom til udtryk.

Det er kompetente herrer, vi har med at gøre. Lydligt er guitararbejdet i Tau Cross præget af en klart defineret klassisk metal-lyd. Stilmæssigt er vi ovre en sjov blanding af crust, rock og heavy metal med hints af episk metal, new wave, nu-metal, folk-rock og gotisk metal. Allervigtigst er The Barons stemningsfulde stemme(r) og ikke mindst tekster. Baronens hæse snerrende og gutturale kampråb snakker til hjerte, hjerne og ikke mindst næve. Og næven røg i den grad i vejret på Beta.

En kamp mod adskillelse
Der blev åbnet med ’On the Water’ fra ’Pillar of Fire’, hvorefter vi fik fire suveræne skæringer i streg fra debuten. Her udmærkede især ’Midsummer’ og ’The Lie’. ”Night falls, these walls are leaking memories again/ Open the vein, the blood of ages flooding in” blev der farverigt fremvrisset i førstnævnte skæring. Lyrisk, og i mindre grad musikalsk kan Tau Cross ses som en naturlig forlængelse af Amebix' sidste udgivelse, ’Sonic Mass’ (2011). Idealet for Rob Miller synes at være det forhistoriske og u-korrupte menneske og en tid før systemer, religioner og ideologier.

Tematisk kan Tau Cross ikke siges at være unikke på baggrund af dette, men Rob Miller pakker sine billedrige ord ind i kosmologi, jungiansk psykologi og spiritualitet, der virkelig synes at tilføje noget dybt originalt til lyrikken. Det er både sceniske og brutale og poetiske tekster om mennesker, tid og steder, men det anskues fra et højt abstraktionsniveau og bærer sjældent præg af nogen form for kausalitet. På den ene side virker det ufattelig utraditionelt for et band, der stadig kan siges at læne sig op ad punken. På den anden side er det punk i sin reneste form, hvis man lidt simplificeret anskuer ordet som det at være anti-autoritær. The Baron er rebelskhed og opråb –  ”Out of the grave I shall arise, I am alive!” – men uden at fornægte, hvor fordømt mennesket også er – ”No wall, no guard, no wire, no yard/ We are the perfect prisoner”.

Koncerten dalede en anelse i niveau sent inde sættet, da vi nåede til ’RFID’ og ’Killing the King’. Efter en hidsig og hæsblæsende ’Stonecracker’ havde det klædt The Baron at flette en af sine smukke, skotsk-folkede ballader ind i sætlisten. En ’We Control the Fear’, ’The Devil Knows His Own’ eller ’What Is a Man’ havde været godt for koncertens dynamik og præsenteret endnu en facet af Tau Cross’ identitet.

Omvendt sluttede koncerten på de høje nagler med henholdsvis ’Lazarus’ og episke ’Hangman’s Hyll’, inden vi fik ’Deep State’ som ekstranummer. En af Tau Cross’ styrker er, hvor godt deres musikalske stykker hænger sammen, og videre hvordan de formår at få de fleste af deres skæringer til at gro i intensitet. Et eksempel på dette var i slutningen af ’Lazarus’, hvor det var direkte forløsende at betragte Aways brug af dobbeltpedal.

Send massive djævlehorn til Killtown for at booke Tau Cross og generelt for at gøre København til en bedre by at bo i!

Husk, at du kan se Michel "Away" Langevin, når Voivod gæster Stengade d. 15. oktober. Billetter kan købes her.