Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Træt afsked

Updated
Træt afsked
Træt afsked
Træt afsked
Træt afsked
Træt afsked
Træt afsked
Træt afsked
Træt afsked

Efter 15 år trækker Trap Them stikket. Det sidste af fire afskedsshows fandt sted i hjembyen Boston søndag aften, men blev desværre aldrig en stor oplevelse.

Kunstner
Dato
12-11-2017
Trackliste
1. Scars Align
2. Kindred Dirt
3. Hellionaires
4. Insomniawesome
5. They Followed the Scent of Jihad All the Way to Thieves in Paradise
6. Guignol Serene
7. Habitland
8. Evictionaries
9. Prodigala
10. Luster Pendulums
11. Malengines Here, Where They Should Be
12. Slumcult & Gather
13. Twitching in the Auras
14. Revival Spines
15. Phantom Air
16. Fucking Viva
17. The Facts
Fotograf
Aaron Pepelis / Return to the Pit
Forfatter
Karakter
2

Det kræver sin energi og dedikation at spille hardcore så intens og voldsom som hos den amerikanske gruppe Trap Them. Det høje energiniveau går ikke altid lige op med en træt og aldrende krop, og på et tidspunkt må man sige stop, hvis ikke det kvalitative niveau skal lide under den knækkede dedikation.

Det erkendte mathcore-pionererne i The Dillinger Escape Plan sidste år, og de har derfor brugt hele 2017 på en sidste farvelturne, der også rundede Copenhell i sommer.

Om det reelt set er alderen, der trykker hos medlemmerne i Trap Them, om det er uoverensstemmelser i bandet, om medlemmerne vil i forskellige retninger, eller om de bare ikke rigtigt gider mere, er ikke til at sige.

I hvert fald trækker gruppen stikket, hvilket de i august annoncerede sammen med offentliggørelsen af de sidste shows. Det skete kort tid efter deres lettere skuffende koncert på dette års Roskilde Festival, der dermed blev gruppens sidste koncert på dansk jord.

Efter fem album og en håndfuld ep’er er der åbenbart ikke mere livskraft tilbage i bandet, og sådan virkede det da også til det afskedsshow, der fandt sted søndag aften i Boston, Massachusetts, bandets ene hjemby.

Uengageret udstråling

Det gik ned på det nye spillested Sonia, der ejes folkene bag spillestedet og natklubben Middle East Club, som det ligger klods op ad. Det var her, at John Joseph i front for et nutidigt Cro-Mags for et par måneder siden viste, hvordan NYHC skal leveres med overskud og vitalitet.

Der var dog langt fra det energiniveau til det, som Trap Them lagde for dagen. Guitarist og bandgrundlægger Brian Izzi virkede ligesom bassist Galen Baudhuin både træt og uengageret, og det var med et minimum af publikumsinteraktion og spilleglæde, at de kværnede de crusty hardcoreriff af. Trommeslager Brad Fickeisen hamrede overbevisende igennem, men var næsten skjult i det svage scenelys, så al kontakt med publikum var overladt til forsanger Ryan McKenney.

Den rolle var han ikke meget for at tage på sig. Bandet gik på klokken lidt i elleve og satte i gang den catchy midtempo-sag ’Scars Align’, albumlukkeren på ’Darker Handcraft’ (2011), og fulgte op med ’Kindred Dirt’ og den aggressive ’Hellionaires’ fra det seneste og sidste album ’Crown Feral’ (2016), men når der var pauser mellem numrene, var de unødvendigt lange og meget stille. Selv når publikum råbte, var McKenney ikke meget for at reagere.

”Oh, are you waiting for the final show speech?” lød det dog fra ham et stykke inde i koncerten. Prompte efterfulgt af et ”I don’t wanna do it”.

Nu er højtidelig patos og hjemstavnspatriotisme ikke nødvendigvis noget, der er obligatorisk til et hardcoreshow, men at bandet knap nok anerkender det særlige i aftenens anledning virker underligt, særligt når de nu også havde valgt at slutte af i byen, hvor de startede.

Og lidt blev det så til alligevel, da McKenney mod slutningen af showet takkede folk for at dukke op og anerkendte de mange genkendelige ansigter i crowden. Men det var ikke ligefrem, fordi hverken glæden eller vemodigheden skinnede igennem – tværtimod.

Alkoholforbud og dårligt lys
Valget af venue faldt heller ikke ud til bandets eller aftenens fordel. Selvom Sonia drives af rutinerede hænder, har de ikke fået spiritusbevillingen på plads endnu, hvilket gjorde, at baren var lukket. Man kunne i stedet få sig et glas vand eller gå ind ved siden af for at få skænket en øl, som man så ikke måtte tage ud derfra.

Det blev derfor ufrivilligt et straight edge-show, hvor alkohol var bandlyst, hvilket McKenney selv kommenterede fra scenen: ”Usually whiskey helps me speak but not tonight since we are in a club without whiskey!”

Man havde åbenbart heller ikke set noget behov for at hyre en lysmand eller nogen, som ville gøre bare det mindste for at give koncerten et dynamisk udtryk. Det resulterede i et statisk og svagt blåt scenelys, der ikke ændrede sig på noget tidspunkt under koncerten.

Trap Them kværnede sig igennem repertoiret fra deres samlede fem plader med størst vægt på ’Crown Feral’, og sluttede med nummeret ’The Facts’ fra albummet ’Darker Handcraft’. En pit begyndte blandt publikum, der blev crowdsurfet og stagedivet, og det var åbenbart heftigt nok til, at en række sikkerhedsvagter trådte ind på scenen for at holde øje med publikum.

Og pludselig var det ovre. Efter omtrent 50 minutter lød det sidste ”thank you”, lyset blev tændt, og folk begyndte at vandre ud.

Man skulle ellers tro, at et internationalt anerkendt hardcorebands sidste show i deres egen hjemby skulle blive en mindeværdig oplevelse. Det blev det desværre aldrig. Trap Them sagde farvel, og lige nu virker det som en helt god beslutning.