RF '13: Triumferende dansk vanvid
Populær
Ajuna hev en vigtig sejr hjem og satte høj standard, da de åbnede Roskilde Festival som årets første danske metal-navn.
Sidste år var det Cerekloth og Redwood Hill, som Roskilde Festival havde udvalgt som årets danske upcoming-bands til at spille i opvarmningsdagene på Pavilion Junior-scenen. To tunge bands med et dystert udtryk i musikken, der ikke lefler for lytteren med letbenede kompositioner.
I år er Ajuna og Solbrud de udvalgte, der er kommet i audiens på festivalen, der virker til at have øje for at booke disse dystopiske danske bands, der melankolsk blander døds- og black metal. En nybølge i dansk metal, der vil mere end at råbe bøh og bæ på scenen, og som efterhånden får en del opmærksomhed i de danske mainstream-medier, der ellers ikke plejer at lægge spalteplads til den hjemlige metal-scene.
De fremadstormende bands tiltaler det indre urmenneske – vildmanden – med de aggressive passager, og tilsat følelsesladede og melankolske momenter rammer musikken også mentalt. Måske er det netop den blanding, der er fællesnævneren, der fænger et bredere publikum, som det lykkedes for Ajuna under koncerten på Roskilde Festivalen. Der var godt fyldt op i Pavilion Junior-teltet mandag aften med mennesker i alle afskygninger, hvor bandet ramte tydeligt plet.
Morbide bemærkninger
”Kunne det ikke være sjovt, hvis der gik ild i alle teltene, mens I lå og sov?” lød det fra frontmand Anders Hufsa i Ajuna, der leverede en fandenivoldsk koncert som årets første danske metal-band på festivalen.
Den morbide bemærkning gik i tråd med kvintettens post-black metal, der i en aggressiv og tung kombination af black metal, doom og industrial sendte de mange fremmødte i teltet på overarbejde med at kaste sig hidsigt ind i hinanden.
Bemærkelsesværdigt kunne Anders Hufsas skingre stemme mellem numrene ikke stå i mere kontrast til de pinselskrig og dybe dæmoniske growl, han leverede under det 45 minutters musikalske tordenvejr, Ajuna slap løs.
Lovende fremtid
Bandets tighte og kompetente samspil sendte i flere numre som 'Suntomb' og 'Winter' publikum ind i et atmosfærisk tungsind, der kulminerede i sidste nummer, hvor snemaskiner symbolsk forvandlede scenen til den apokalyptiske vinter, bandet synger om.
Som et undergrundsband kommer chancen på landets vigtigste festival kun én gang. Ajuna hev den hjem som en sikker triumf og demonstrerede, at fremtiden er lovende, og at de fremover er klar til at stå på egne ben som hovednavn til koncerter rundt i landet.