Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

WOA'13: Trivielle Trivium

Populær
Updated
WOA'13: Trivielle Trivium
WOA'13: Trivielle Trivium
WOA'13: Trivielle Trivium
WOA'13: Trivielle Trivium
WOA'13: Trivielle Trivium
WOA'13: Trivielle Trivium
WOA'13: Trivielle Trivium
WOA'13: Trivielle Trivium

Matt Heafy er en vital frontmand, men det er bare ikke nok kun at have et glimt i øjet, når man står foran det mægtige metalpublikum på Wacken.

Kunstner
Dato
03-08-2013
Distributør
Trackliste
1. Throes of Perdition
2. Becoming the Dragon
3. Down from the Sky
4. Brave This Storm
5. Watch the World Burn
6. Black
7. Strife
8. Dusk Dismantled
9. A Gunshot to the Head of Trepidation
10. Captizing The Sea           
11. In Waves
12. Pull Harder on the Strings of Your Martyr
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
2

Heafys ”fucking explode!!” var som altid på plads i ’Throes Of Perdition’, der passende åbnede Triviums koncert på Wackens True Metal Stage og mindede én om, at Trivium så absolut har deres berettigelse på så stor en metalfestival. Desværre havde de ikke en af deres bedste dage og manglede skarphed i overgange, riffs og rytmik på begge guitarer. Først på ’Down From The Sky’ begyndte tingene at sidde, hvor de skulle, mens Corey Beaulieus growl og backingvokal var umanerligt fed. Han har alle dage haft et mere kraftigt growl end Matt Heafy, der virkede træt og gav en rutinepræget optræden.

En af grundende til den halvfesne fornemmelse var tillige sætlisten, der bestod af en del fra det seneste album ’In Waves’ (2011), der ikke bærer de forrige albums styrke, og derudover satsningen ved at prøve nyt materiale af (’Strife’ og ’Brave This Storm’). Det skal gøres, det siger sig selv, men til en folkefest for så mange glade metalhoveder, der med en vis promille gerne vil have noget at skråle med på, var det et risikabelt valg, der denne gang ikke var til Triviums fordel oven i den rodede lyd.

Stærk enkeltpræstation

Heldigvis var de faste gengangere ’A Gunshot To The Head Of Trepidation’, ’Throes Of Perdition’ og ’Down From The Sky’ på deres vanlige plads, men numre som ’Rain’ og ’Dying In Your Arms’ kunne have højnet sammensætningen betydeligt. Det taknemmelige Wacken-publikum kvitterede dog med den sædvanlige mængde af circle pits og moshing, og selvfølgelig var det en helt særlig oplevelse at stå og skråle med på ’Pull Harder On The Strings Of Your Martyr’ fuldstændig smurt ind i mudder med størstedelen af de andre gæster, der var mødt op for at se Florida-kvartetten.

Mest positivt var det at se senest ankomne Nick Augusto (2010), hvis trommespil blev præcist eksekveret, selv om han så ud til at have en del besvær med sin in-ear, der konstant blev rettet på, men hans stabilitet og energi reddede på mange måder en ellers lidt for triviel portion Trivium, der som helhed kunne have udvist større glæde ved at stå på en af hovedscenerne til den største metalfestival i verden.

Se en del af koncerten her: