Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Tromme-amokløb i mørket

Populær
Updated
Tromme-amokløb i mørket

Trommeslagerne Greg Fox (Liturgy) og Kid Millions (Oneida) spillede fredag eftermiddag en koncert i Glorias mørke, hvor de begge i dynamisk dialog gav hinanden mod- og medspil.

Dato
01-07-2016
Forfatter
Karakter
3

Liturgy-trommeslageren Greg Fox er en travl herre. Han er aktiv i et hav af konstellationer og spytter adskillige udgivelser ud hvert år. Det er selvsagt svært at følge med i.

Roskilde Festival gav dette år mulighed for at få et blik ind i Fox’ virke som alsidig trommeslager. Ligesom Mike Patton i 2005 optrådte fire gange i løbet af festivaldagene, stillede Fox i år op med tre forskellige projekter: noise/jazz/metal-gruppen Ex Eye, eksperimentalduoen Guardian Alien og trommeduoen Fox Millions Duo.

Ved siden af Greg Fox består Fox Millions Duo af John Colpitts, bedre kendt under navnet Kid Millions, som spiller trommer i det eksperimenterende New York-band Oneida. Begge er ekvilibristiske ud over det sædvanlige på deres instrumenter, og sammen har de udgivet et enkelt album, ’Lost Time’, der udkom sidste år på pladeselskabet Thrill Jockey.

Klokken 14.30 fredag eftermiddag trådte Fox og Millions ind på den intime Gloria-scene. De satte sig tæt over for hinanden med hver sin lilletromme, og Fox (iklædt en Emperor-tee) aktiverede et backingtrack bestående af støjende industrial-lyde. Herefter slog de hver især synkront løs på hver sin lilletromme.

Det gjorde de i ikke mindre end tyve minutter. Men som backingtracket udviklede sig, gjorde trommespillet det også, trods den ensartede rytmik, og små nuancer og forskellige anslag trådte klarere frem igennem den øredøvende og tranceinducerende lydmur. Det var både en dialog og en dynamisk opstigning, og det var både modspil og medspil. Det var tålmodighedskrævende, men også givende.

Og sådan fortsatte det. På næste nummer var Millions i fokus med jazzet impro-spil, mens Fox styrede det noisede baggrundstæppe. Man skulle en hel time ind i koncerten, før begge trommeslagere blev enige om at spille en fast og rolig 4/4-rytme over backingtracket harmonikaspil og guitarklimpren. Det blev endnu en langsom opbygning, og midt i den hypnotiserende repetition dukkede blide blastbeats op, før koncerten blev afrundet efter godt 75 minutter.

Hvor det kan føles fristende at tilbringe sin eftermiddag med at pleje sine tømmermænd med et glas vand eller en reparationsøl i solen, er det vigtigt at huske, at Roskilde Festival også er et kulturmøde, hvor både den brede og smalle kunst kan komme bredt ud. Og det er godt, at festivalen stadig booker eksperimenterende navne som dem, Greg Fox er aktiv i. For selvom solskinnet trækker i en, så sker der også spændende og særlige ting inde i mørket.