Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

UFO over Kolding

Populær
Updated
UFO over Kolding
UFO over Kolding
UFO over Kolding
UFO over Kolding
UFO over Kolding
UFO over Kolding
UFO over Kolding
UFO over Kolding

UFO's eneste koncert i Danmark i denne omgang var et hyggeligt gensyn med veteranerne.

Kunstner
Titel
+ Voodoo Six
Spillested
Dato
01-04-2014
Koncertarrangør
Fotograf
Lasse Lagoni
Karakter
3

Man må tage hatten af for Godset i Kolding. Inden for bare et par uger har stedet formået at stå for to gange "eneste koncert" i Danmark. Først var det Soulfly, og den 1. april var det så det engelske veteranband UFO, der stod på scenen i Godset som det eneste stop i Danmark.

Inden UFO gik på scenen, skulle engelske Voodoo Six lige bevise sit værd. Det er sådan set ret forståeligt, at Voodoo Six er havnet som support for UFO. Godt nok er de noget mere "metal" end UFO, men de synes at være rundet af samme musiktradition som UFO, hvor det står på hårdt arbejde med at spille på Englands mange pubber og foreninger i en årrække med udgangspunkt i den letfordøjelige hardrock med bluesrødder. Der er formentlig 10.000 andre Voodoo Six-lydende bands i England, hvor halvdelen er ringere end Voodoo Six, men det betyder så også at resten er bedre eller lige så gode. Med andre ord – Voodoo Six var ikke særligt spændende eller inspirerende. Men de kunne deres håndværk.

UFO har eksisteret i 45 år lige på nær et par korte afbræk i 83/94 og 1989 til 1991. Bandet har altid været kendetegnet ved at spille en bundsolid engelsk hard/blues-rock. Og så naturligvis for at have haft flere formidable guitarister i bandet igennem tiderne og så måske også for at have udgivet et af hardrockens bedste livealbums med 'Strangers in the Night'.

Der er stadig to originale UFO medlemmer i bandet i form af trommeslager Andy Parker og forsanger Phil Mogg. Med i Kolding var derudover guitarist og keyboardspiller Paul Raymond, der har været medlem i UFO i flere omgange siden 1976 og har været fast med siden 1993, samt leadguitarist Vinnie Moore, der også har været med siden 1993, hvor han afløste Micheal Schenker efter dennes seneste besøg i bandet. UFO længere fast bassist. Men i flere år har det været Rob de Luca, der har været bassist, når UFO spiller live. Og det var da også tilfældet i Kolding.

UFO lagde på Godset ud med en lidt halvforkølet udgave af klassikeren ’Lights Out’. Det tog et par sange inden lyden rigtig blev stillet skarp. Men fra tredje sang ’Wonderland’ fra bandets seneste album ’Seven Deadly’ begyndte der at kommer godt styr på tingene.

UFO spillede selvfølgelig alle de gamle klassikere men fik dog også præsenteret et par nyere sange. Ud over ’Wonderland’ blev det således også til ’Fight Night’ og ’Burn Your House Down’ fra ’Seven Deadly’.  Men det var de gamle sange som ’Only You Can Rock Me’, ’Rock Bottom’ og ’Doctor, Doctor’, der vakte glæde hos det desværre kun halvfyldte Godset.

Phil Mogg stemme har altid været en tør sag og tidens gang har ikke gjort det bedre. Men han fremstår dog stadig som en karismatisk rock’n’roll frontman og resten af bandet spiller udmærket. Det er især bemærkelsesværdigt at se, hvor godt Vinnie Moore tilsyneladende befinder sig ved at spille i band og spille UFO's musik, der ikke så raffineret, så noget af det, guitarekvilibrister sædvanligvis gerne kaster sig over.

UFO's musik er ligeså engelsk basal som fish'n'chips og som sådan ikke særlig nyskabende eller inspirerende. Alligevel må det ud fra en nogenlunde objektiv betragtning konstateres, at det blev til en hyggelig aften på Godset i godt musikalsk selskab.