Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Vellykket mix af lidt af hvert

Updated
Vellykket mix af lidt af hvert
Vellykket mix af lidt af hvert
Vellykket mix af lidt af hvert
Vellykket mix af lidt af hvert
Vellykket mix af lidt af hvert

Keep of Kalessins metal var velspillet kaos og lød ikke som noget, man skulle forvente havde dystet i norsk melodi grand prix.

Spillested
Dato
31-03-2012
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

Norske Keep of Kalessin er ikke sådan lige til at sætte i bås. Det er ikke 100 % black metal, det er heller ikke fuld damp på dødsmetal-kedlerne eller fuldblodsthrash. Det går tit under betegnelsen ekstrem metal, men selvom musikken kan tangere det kaotiske, så er der bands, som "ekstrem metal"-betegnelsen vil passe væsentlig bedre til.

Det bagtæppe, som bandet havde med, var også misvisende, hvis man deraf ville danne sig en idé om, hvad der var i vente. Bandnavnet var skrevet med store bogstaver i en stil, som kunne have været forsiden på et eventyrs-computerspil.

Fyldte lydbilledet godt ud

Heldigvis var det et Keep of Kalessin, som man kendte dem fra eksempelvis den fede 'Kolossus'. Der var en utroligt fyldig lyd i kvartetten på trods af, at bandet kun benyttede én guitar. Stod man helt ude til venstre oppe foran, så fik man dog lige en lidt for "klikkende" bas, men længere tilbage eller inde midt for, så var der fin bund, som akkompagnerede det solide guitarangreb rigtigt fint.

Trommeslageren kunne sit kram. Han var af den type som kunne blaste løs og få det til at se ud som, at det da var det letteste i verden. Showmæssigt kunne han dog godt have leveret lidt mere mimik, så man kunne se, at han faktisk nød at spille. Frontmand "Thebon" Schei dirigerede showet stærkt, og havde sin del af æren for et interessant show, og for at holde ilden i gang hos et publikum, som i nogle tilfælde måske var ved at nå mæthedspunktet i forhold til black og død.

Også plads til det moderne

Udover en base i død og black metal, så havde bandet via sine melodier og sågar ofte et groove, trods musikkens høje tempo, også en snert af noget, som det ikke er helt forkert at betegne "moderne metal". Der er altid risici ved at blande et lidt for ambitiøst sammensurium, men for nordmændene lykkedes det fint.

Keep of Kalessin valgte at tale engelsk til publikum. Norsk var nu nok gået fint an - og ligegyldigt hvad, så er metal jo universelt, og ingen kan han have tolket bassistens voldsomme cirkel-headbanging som andet end én ting: 100 % METAL!

Tjek Keep of Kalessin ud fra Royal Metal Fest her (og prøv lige at gøre bassistens headbanging omkring 4.35 min. efter!):