Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Vikinger på 5. sal

Populær
Updated
Vikinger på 5. sal
Vikinger på 5. sal
Vikinger på 5. sal
Vikinger på 5. sal
Vikinger på 5. sal

Det var en helt igennem vellykket aften på et museum på Christianshavn, da Skálmöld og Hamferð gav koncerter med tekster på hhv. islandsk og færøsk.

Kunstner
Titel
+ Hamferð
Dato
24-02-2012
Distributør
Fotograf
C.V
Karakter
4

Det islandske band Skálmöld og det færøske band Hamferð kontaktede Devilution én uge før de to bands koncert i København, og først derved blev vi bekendt med arrangement.

Derfor kunne man frygte at turen ud af Strandgade på Christianshavn i København med destinationen Nordatlantens Brygge - kulturhuset tilegnet islandsk, færøsk og grønlandsk kultur - ville ende i et halvtomt lokale. For var der nu blevet reklameret nok? Men der mange personer, og det var fortrinsvis folk, som bedre forstod de færøske eller islandske tekster end den udsendte anmelder gjorde.

Stedet lå lidt afsides, men dog heller ikke længere væk end en kort gåtur fra foden af Knippelsbro på Amager-siden forbi Udenrigsministeriets bygninger, nogle af områdets dyre lejligheder og så videre ud for enden til kulturhuset, som deler bygning med den islandske ambassade - det hele få meter fra den prisbelønnede restaurant Noma, i øvrigt.

Langsomt, tungt og drømmeskabende

I et flot koncertrum på 5. sal var der linet op med et kraftigt lydanlæg og en meget fornem lyssætning. Først på scenen stod færøske Hamferð, som mellem numrene valgte at tale engelsk. Klædt i det stiveste puds satte bandet i gang med en meget stemningsfuld doom, som sine steder havde paralleller til Saturnus og Daylight Dies. Men der var også noget helt unikt i forsanger Jón Hansen rene, vokal som virkelig gjorde musikken luftig og drømmende.

Bandet var meget stillestående og med beklædningen kan man have svært ved at regne ud, hvor sceneshowet kan tages til i fremtiden. Men musikken indbød heller til stagedive og den slags, snarere til lukkede øjne samtidig med at musikken fik en til at drømme sig væk. Det var en speciel oplevelse, som i princippet var langt fra metal trods et hæst growl i ny og næ, men tyngden og intensiteten gjorde nu, at de fleste metalfolk nok sagtens kan finde fodfæste i musikken.

Energisk i lyd og show

Fra stemningsfulde billeder på nethinden til den storladne musik blev der virkelig tale om et sceneskift, da Skálmöld gik på. Her handlede det mere om nuet end om drømme. Der var drøn på den væsentligt hurtigere musik, som trak på lige dele metal, folkemusik, rock og måske ligefrem et skvæt frisk punk.

Imponerende var det med tre guitarister, en bassist, en trommeslager og en keyboardspiller, og alle disse folk leverede vokal, selvom den primære vokal kom fra guitaristen med det korteste hår. Men vokalangrebet var forfriskende og specielt fed var de vilde skrig/råberier fra guitaristen længst til venstre på scenen set fra publikums synsvinkel. Det passede rigtigt fedt som effekt til musikken.

Det kan nogle gange blive nærmest irriterende med langtrukne gentagelser af melodier med rødder i folkemusikken afspillet i et højt tempo, men Skálmöld havde en fremragende musikforståelse, så ingen melodi fik lov at køre for langt. Ej heller blev et stykke velegnet til træsko-tramp taget for vidt.

Showmæssigt kom bandet vældigt godt ud over scenen, det var virkelig en stor fornøjelse at overvære, så det er forhåbentlig ikke sidste gang, at bandet aflægger visit i Danmark.

Karakterer
Hamferð: 4
Skálmöld: 4

Se et par klips fra showet herunder: