Gæsterne havde kagen med
Populær
Volbeat skabte den store, folkelige fest på Refshaleøen, men det var gæsterne, der i sidste ende gav showet merværdi.
Boa [JDM]
Radio Girl
Lola Montez
Maybellene I Hofteholder
Sad Man's Tongue
Heaven nor Hell / A Warrior's Call
16 Dollars
Hallelujah Goat
The Lonesome Rider
A Broken Man and the Dawn / Mary Ann's Place / Rebel Monster / Making Believe
Fallen
Ecotone
7 Shots
Guitar Gangsters & Cadillac Blood
Pearl Hart
The Garden's Tale
Still Counting
Ekstranumre:
Pool of Booze, Booze, Booza
Cape of Our Hero
Evelyn
The Mirror and the Ripper
37.500. Så mange billetter var det lykkedes Volbeat at sælge til sidste weekends to koncerter - en på Copenhells hellige haller på Refshaleøen og nummer to i Fængslet i Horsens, hvor de røde lamper kunne tændes med meldingen om, at hver eneste af de 20.000 billetter var væk.
Et så stort arrangement afkræver selvfølgelig en rapport fra Danmarks førende heavymetal-medie, så Devilution smed al skepsis over bord og tog af sted til folkefest på Refshaleøen, hvor Danmarks vel pt. største rockband havde samlet hele 17.500 publikummer.
Opvarmning stod blandt andre fissepatruljen i Steel Panther for. De viste publikum præcis, hvor lavmålet ligger, når det kommer til underholdning. Bevares, de kan godt spille musik, men halvdelen af tiden på scenen blev brugt på fissesnak og på at invitere dansende damer (...og selvfølgelig en enkelt fisse-flashende) fra publikum på scenen for at kramme og lave bollebevægelser. Måske kunne det have været sjovt, hvis gutterne havde noget af den humor, som f.eks. Tenacious D trods alt besidder. Det var ikke tilfældet. I stedet blev det en gennemført lam oplevelse.
Efter denne infantile omgang pruttepude-humor gik tæppet endelig til de indledende toner af 'Doc Holliday', et af de numre på Volbeats seneste udgivelse, der kommer tættest på at være metalmusik.
Bandet var tydeligt tændte, og spillede sig varme med nogle af de tungere varer i kurven, den melodisk rockende 'Dead But Rising' og den let thrashede 'Boa JDM', som var rigeligt til at fyre op under det talstærke publikum. Michael Poulsens signaturvokal lød forbavsende klar og stærk, som han gjaldede den ud i sommernatten, og i det hele taget var denne aften begunstiget af en fuldstændig krystalklar lyd, som skabte en flot ramme om et dejligt stramt spillende orkester. De mange jobs i ind- og udland og indlemmelsen af den vanvittigt velspillende tidligere Anthrax-guitarist Rob Caggiano har bestemt ikke gjort Volbeat skade.
Herefter gik der radiorock i repertoiret for en bemærkning med den banalt snedkererede popsang 'Lola Montez' og den pop-punkede 'Maybellene i hofteholder'. Med numre som disse er Volbeat i den grad på hjemmebane, og der er ingen tvivl om, at det er disse numre, der har været med til at bringe dem ud til et så stort publikum, som det i dag er tilfældet.
Kontrasterne skar i ørerne
Og netop de enorme kontraster mellem tungt rockende numre som 'Rebel Monster', som vi fik serveret i et medley af ældre numre, og så de radiovenlige, sukkerdryppende pop-punkhits er Volbeats største akilleshæl. Diversitet, ja, men Elvis-lignende "hubba-hubba"-vokal og cowboy-sange bliver altså unægtelig en smule parodisk og fjollet i længden.
Og det er lidt en skam, for når de her rutinerede drenge spiller ægte heavy, så lyder det altså bragende godt. Det beviste de til fulde på '7 Shots', hvor en veloplagt Michael Denner (Mercyful Fate) gæstede scenen og viste alle, hvordan man spiller leadguitar, mens Hatebreeds Jamey Jasta brølede sig igennem Kreator-frontmand Mille Petrozzas vers på velkendt bøllemanér. Endelig en godbid til heavyfolket, hvorend de nu gemte sig i mængden af velsminkede frisører og veltrænede montører fra forstæderne.
En fest for folket
Jeg skal undskylde den grove generalisering, men man havde en fornemmelse af, at man også ville kunne møde størstedelen af aftenens publikum til Grøn Koncert. En fornemmelse, der blev sat tyk streg under, da Jacob Haugaard entrerede scenen iført rottefænger-kostume og brølede sig igennem Johan Olsens vers i Volbeats første kæmpehit, hymnen 'The Garden's Tale' Og fred være med det, for det siger noget om Volbeats brede folkelige appel, og om man kan lide det eller ej, må man selv finde ud af.
Med publikum in mente var det derfor en glædelig overraskelse, da Michael Poulsen kunne præsentere ingen ringere end Danmarks bedste growler som gæst på bandets andetsidste nummer, den dødsmetalliske og fedt groovende 'Evelyn'. Og hvem var så det? Det var selvfølgelig hele heavy-Danmarks Scott Jensen fra Dawn of Demise, der mere end rigeligt fyldte ud for Napalm Deaths Barney Greenway. Ren fryd, og endnu et eksempel på, at Volbeat sagtens kan fyre tråd af, når det passer dem.
En kontrasternes aften på Refshaleøen, men uden tvivl en underholdende oplevelse.