Vokalen større end engagementet

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/45/8c/39/-E2P6521-77-1444114674-61-1508244005.jpg
14. Oktober 2017    

En af metallens karakteristiske stemmer piskede overlegent ned over publikum, der til gengæld måtte forlade spillestedet uden turneens egentlige anledning, en ny version af albummet 'The Crimson Idol'. 

Kunstner
Dato
10-10-2017
Trackliste
Spillested: The Tivoli, Helsingborg

1. The Titanic Overture
2. The Invisible Boy
3. Arena of Pleasure
4. Chainsaw Charlie (Murders in the New Morgue)
5. The Gypsy Meets the Boy
6. Doctor Rockter
7. I Am One
8. The Idol
9. Hold on to My Heart
10. The Great Misconceptions of Me
11. The Real Me (The Who cover)
12. L.O.V.E. Machine
13. Wild Child
Fotograf
Jacob Dinesen (arkiv)
Karakter
3

I storladne vendinger var The Crimson Idol 25th Anniversary World Tour annonceret som den helt store tilbagekomst for 'The Crimson Idol' fra 1992; et album, der længe har været under genindspilning og fornyelse, og skal stå tilbage som opsummeringen af et langt liv som chokrocker, provokatør og stålstemme.

Blackie Lawless' livsværk.  

Med udgivelsen følger en 50 minutter lang filmatisering af historien, som er omdrejningspunkt for de ti numre, der i den kommende udgave vokser til seksten, hvoraf nogle fra start var tiltænkt det originale værk, og andre er nye.  

Albummet 'Re-Idolized – The Soundtrack to the Crimson Idol' skulle have været klar til udgivelse ved turnestart i september, men er stadig ufærdigt og hænger som en sort sky over den turne, som skulle forløse genopstandelsen af det gamle konceptalbum.

I stedet er en ny udgivelsesdato sat, den 2. februar 2018, længe efter turneen er slut.  

Uengageret ikon
At 'The Crimson Idol' omtales som et ubesejret mesterværk, fik man ikke just indtryk af denne aften, hvor flere af de uindspillede originale numre skulle have været en del af sætlisten. Sammen med Blackie Lawless' ansigtsmimik var de ganske fraværende aftenen igennem.

Ikke et ord kom fra hverken Blackie Lawless eller det tre mand store band til de opadvendte ansigter i en tætpakket sal. Lawless' ikoniske og dominerende vokal stod i stedet for publikumskontakten sammen med musikken, forstærket af den dystopiske historie om Jonathans pinsler fortalt gennem visuals, film og speaks. 

Sammen med en balanceret lyd stod numrene kraftfuldt og skarpt under taget på det lille spillested. Da Lawless vadede vilkårligt rundt med ryggen til publikum mellem numrene, gik opmærksomheden, som koncerten skred frem, i stedet udelt til Doug Blair og hans rivende guitarspil, der gennemgående gjorde, at både tid og sted momentvis forsvandt, for endelig at nå euforiske højder i 'The Idol'. 

Andet sæt afkortet
Koncerten skulle bestå af to dele: Selvfølgelig 'The Crimson Idol's ti numre i kronologisk rækkefølge; dernæst anden afdeling med nogle af de største numre i karrieren. 

Det vakte derfor undren, at W.A.S.P. rundede sidste sæt af efter 'The Real Me', 'L.O.V.E. Machine' og 'Wild Child'.

En entusiastisk fan vil nok mene, at amerikanerne har præsteret en anelse flere hits gennem årene, og sætlisten vidnede da også om, at hele fem af slagsen var planlagt. Hvorfor den nyere 'Golgatha' og storhittet 'I Wanna Be Somebody' blev skippet, er stadig uvist for andre end bandet selv.

Ikke fordi en samlet spilletid på halvanden time var urimeligt kort, men alligevel. Og Lawless' rastløse vandreture på og væk fra scenen mellem numrene indikerede, at han selv hellere ville have været et andet sted. Det undrer på den baggrund ikke, at det tilsyneladende er svært at få afsluttet og udgivet det store værk.

Alligevel var koncerten velspillet og på mange måder medrivende, uden at sprænge rammen for, hvad W.A.S.P. kan levere på en god dag, ligesom den heller ikke beviste, at 'The Crimson Idol' fungerer uovertruffent som helhed i livesammenhæng.

Det er ikke umuligt, at tilføjelsen af de nye numre kommer til at rokke ved den sag, hvis det skulle vise sig at Lawless har noget godt i posen i den forbindelse.

Efter i baren at have hørt W.A.S.P. udtalt på samme måde, som en dansker ville rime på 'rasp', var der sådan set heller ikke mere at blive i Sverige efter. Faktisk kunne det ikke gå hurtigt nok med at udvandre fra broderlandet og dets 3,5 %-serveringer, som matchede bandets optræden lige tilpas.

Så er der bare tilbage at vente og se, om der kommer et album til februar eller ej.

 

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her