Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

WOA '11: Euforisk stoner

Populær
Updated
WOA '11: Euforisk stoner
WOA '11: Euforisk stoner
WOA '11: Euforisk stoner
WOA '11: Euforisk stoner
WOA '11: Euforisk stoner

Kyuss Lives spillede euforisk for et euforisk Wacken-publikum.

Kunstner
Dato
05-08-2011
Genre
Fotograf
C.V
Forfatter
Karakter
5

Det var noget af en skuffelse, at Kyuss Lives ikke kom til Copenhell selvom det var annonceret – det var vist noget med et misset fly af én eller anden grund – for Kyuss var nok det mest legendariske stoner rockband der fandtes, og da det næsten er blevet gendannet må man sige det er et must-see. Kun "næsten" for den mest berømte af bandets musikere er Josh Homme, og han ville ikke være med i gendannelsen, for han har travlt med andre ting (Queens of the Stone Age, Them Crooked Vultures, Eagles of Death Metal), så derfor har Kyuss i øvrigt fået tilføjet et "Lives" i navnet, for at vise at det ikke er det helt originale.

100% originalt eller ej, så var mange mødt frem til denne sene aftenkoncert, og ingen blev skuffede. Hvor man kunne have frygtet, at de mange år der er gået, dels havde sløvet musikerne, dels gnavet i numrenes evne til at begejstre, når det kom til stykket, så var koncerten meget potent og musikalsk.

Brant Bjork, som har en solokarierre, spiller i denne konstellation trommer, det gjorde han med stor autoritet, og en energi, som står i skærende kontrast til hans virke som frontmand, der bestemt må siges at være nedtonet.

Utrolig helstøbt


Men først og fremmest var det helheden der gjorde det største indtryk. Stemningen, den store støvede lyd, sammenspillet. Det var helt utroligt, at disse karle ikke har spillet sammen i så mange år, og så alligevel kan levere en så sammensmeltet enhed. Ok, man kunne indvende, at stoner rock ikke er den sværeste genre at spille, men af samme grund kunne det meget let have været letkøbt og kedeligt, men det var det overhovedet ikke.

Koncerten var ikke så lang, men publikum fik det meste ud af den, og selv om man jo ikke kan vide, hvad sidemanden tænker, så var virkede musikglæden omkring mig ægte og ganske opslugende, så jeg tør gætte på at ingen gamle fans gik forgæves, samt at Kyuss Lives fik samlet nogle nye op blandt Wackens metalheads.