WOA '14: Deja-vu med Satan
Populær
Ingen tvivl om at Behemoth er blandt eliten af nutidens metalbands. Polakkerne ligner dog et band, der trænger til bare at hvile på tronen for en stund og sætte turnétempoet ned. Gejsten er afløst af rutinen, og det prægede koncerten på Wacken, der heller ikke skulle have været i dagslys.
2. Ora Pro Nobis Lucifer
3. Conquer All
4. As Above So Below
5. Slaves Shall Serve
6. Christians to the Lions
7. The Satanist
8. Ov Fire and the Void
9. Alas, Lord Is Upon Me
10. At the Left Hand ov God
11. Chant for Eschaton 2000
Ekstra
12. O Father O Satan O Sun!
60 koncerter. Så mange er det blevet til for Behemoth, siden polakkerne udsendte mesterværket ’The Satanist’ først på året. Tre af koncerterne har været på dansk grund. Seneste på årets Copenhell. I dagslys. Desværre. Med samme spilletidspunkt midt om dagen inklusive en identisk sætliste – dog et enkelt nummer tilføjet – et tilrettet og perfekt timet sceneshow med flammer, fyrværkeri og konfetti, bandets corpse paint og drabelige kutteudklædning ville det næsten bare være nemmere at genudsende anmeldelsen fra Copenhell end at sætte sig til tasterne og skrive en ny.
Okay, sådan spiller klaveret selvfølgelig ikke. Men vi kan starte med et citat fra kollegaens anmeldelse med overskriften ’Sort Stadionrock’. ”Det VAR godt. Virkeligt godt. Overraskelserne udeblev desværre, selvom bandet viste sig den absolutte metal-elite mere end værdig.”
Det er så sandt, som det er skrevet. Behemoth er med deres ypperlige og brutale blanding af black- og dødsmetal for øjeblikket i den ypperste metal-elite. Både på plade såvel som på scenen, hvor de ført an af karismatiske Nergal eksekverer musikken med en overlegen kirurgisk præcision. Det gjorde de på Wacken. Det er bandets klare styrke, men det er også blevet polakkernes svage punkt.
De kan det her i søvne og lod næsten også til at gøre det i søvne på denne varme lørdag i eftermiddagssolens skær. Det startede såmænd bragende godt med mægtige ’Blow Your Trumpets Gabriel’ og ’Ora Pro Nobis Lucifer’ fra ’The Satanist’. Og så gik der simpelthen åbenlys autopilot i den, som var koncerten et stort deja-vu for både dem selv og sikkert de mange blandt publikum, der allerede har set dem i år. Det ændrer ikke på musikken eller det suverænt professionelle show.
Men de ligner næsten et band, hvor det kontroversielle, som omgiver dem, snart er et skridt foran dem. De er blevet aben, man enten har oplevet, eller som nye tilhængere savler efter at opleve, men som bare ikke får Behemoth serveret med frisk blod på tanden. Som de havde i Amager Bio i februar, hvor spillestedet passende kapacitet og bandets mægtige show smeltede sammen i salens mørke og udartede sig til vel nok årets bedste koncertoplevelse på dansk grund.
Så hvad kan man sige andet, end at Behemoth er blevet stadionrock, der ikke bør foregå i dagslys, hvor magien er mindre. Men det var godt. Virkeligt godt. Overraskelserne udeblev desværre, selvom bandet viste sig den absolutte metal-elite mere end værdig.