Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

W:O:A 2010: Legender på autopilot

Populær
Updated
W:O:A 2010: Legender på autopilot
W:O:A 2010: Legender på autopilot
W:O:A 2010: Legender på autopilot
W:O:A 2010: Legender på autopilot
W:O:A 2010: Legender på autopilot

Slayer havde alle kort på hånden, men de valgte at spille afventende og indkasserede derfor ingen stor gevinst.

Kunstner
Dato
06-08-2010
Genre
Trackliste
World Painted Blood
Hate Worldwide
War Ensemble
Expendable Youth
Dead Skin Mask
Seasons In The Abyss
Hell Awaits
Spirit In Black
Mandatory Suicide
Chemical Warfare
Raining Blood
South of Heaven
Angel of Death
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
3

De amerikanske thrashgiganter har ikke gæstet køernes græsmarker i Nordtyskland siden de toppede plakaten i 2003. Slayer var derfor et af de navne hvor forventningerne var store, og da de indtog 'Black Stage' fredag aften kl. 23.15 var alle sejl sat til en ondskabsfuld time med semisatanisk messen fra Araya til Kerry Kings og Jeff Hannemans ugudelige guitarspil. Men selv om Dave Lombardo tærskede det udspændte skind til ukendelighed, så forblev trioen med strenge en smule uskarpe.

Det var som om Wacken bare var endnu et show i rækken af mange. Hvilket det jo på papiret også var. Men foran næsten alle festivalens gæster kunne man have håbet på lidt mere. Lidt indlevelse. Lidt energi og kontakt til publikum. Det udeblev alt sammen.

Araya er lovlig undskyldt, at han ikke længere headbanger i en time, men King og Hanneman svigtede deres opgave som indpiskere og stod i stedet bare og lirede deres musik af. Det blev til et mindre irritationsmoment, specielt fordi de spillede mange gode sange. Det blev bare "business as usual", og så er det svært at hidse sig op og lovprise Slayer betingelsesløst. Så nemt slipper de ikke. De var hovednavn sammen med blandt andre Iron Maiden og levede ikke op til den værdighed de blev givet.

Omkring midt i koncerten blev jeg enig med mig selv om, at jeg ikke ville give dem mere end to stjerner. De kom simpelthen for nemt om ved det. Men Slayer er Slayer. Og når de slutter af med en uhellig treenighed i form af 'Raining Blood', 'South of Heaven' og 'Angel of Death' er det svært ikke at lade sig overtale til at presse en enkelt stjerne mere ud af posen. Ja, man tør jo næsten ikke andet.

Tom Araya skreg "Are you READY?!" til publikum lige inden 'War Ensemble'. Det var vi. Klar til mere end hvad Slayer leverede. Derfor den middelmådige karakter, for Slayer leverede ikke det vi alle ved de kunne.