W:O:A 2010: Tynde riffs, stor entusiasme
Anvil er et band der har kæmpet for succes i en halv menneskealder, og spilleglæden til trods bliver det nok ikke til mere for det, end hvad allerede er opnået.
2. 666
3. School Love
4. Winged Assassins
5. This Is Thirteen
6. Mothra
7. Thumb Hang
8. White Rhino
9. Forged in Fire
10. Metal on Metal
"This is a dream come true, man" sagde Steve "Lips" Kudlow til en ganske fyldt plads foran True Metal Stage, og at dømme efter hans entusiasme i alt hvad han gjorde, troede man ham gerne.
Kudlow udstrålede en barnlig glæde under hele koncerten, der godt nok fik én til at overveje, om han havde en DAMP-diagnose, men først og fremmest reddede koncerten ved at hive energien op på et niveau, hvor en så stor scene kunne udfyldes af de tre ældre herrer bandet består af.
Anvil har spillet sammen i en halv menneskealder og har virkelig kæmpet for sin succes, dog uden at de har nået det helt store. Man kender dem mest for at blive nævn som inspiration for andre og mere succesrige bands og for lang og tro tjeneste i øvrigt. Det sidste er nok det, der har givet dem gigget på Wacken. Det, og så den film der blev lavet om dem for et par år siden, som gjorde man kom i tanker om dem igen.
Musikken derimod kniber det noget med. Meget gør Anvil rigtigt, men det er som om de i deres 32-årige historie kun har formået at skrive sådan cirka halvandet godt riff, og det forklarer vel hvorfor det aldrig har drevet det til mere. Da det spillede 'Metal on Metal' til sidst, stod det i hvert fald klart, at Anvil nok aldrig vil nå længere med et så spinkelt materiale.