Jysk og jubelfremkaldende

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/a8/7a/0a/1940-l.jpg
29. August 2007    

Et af årets bedste album, skriver vor begejstrede anmelder om jyske Anubis Gates "Andromeda Unchained".

Kunstner
Titel
Andromeda Unchained
Distributør
Forfatter
Karakter
4

Wauv! De her ålborgensiske drenge kan altså bare det dér med at udvikle sig i en musikalsk retning, der får undertegnede til at juble af begejstring. For der er stadig røvsparkende boller på suppen – og så meget, meget mere melodi og progressivitet. Og endnu mere væsentligt: Der er kommet en sanger på, som bringer orkestret dét stykke videre mod international anerkendelse, som har ramt bysbørnene fra Mercenary, men også Volbeat, Raunchy og andre tunge danske drenge.



Og sangeren er ikke en Herr-Hvem-Som-Helst, men derimod en af de gutter, der om nogen kandiderer til at være Danmarks Mr. Heavy Metal: Den FREMragende producer Jacob Hansen (der dog ikke er aalborgenser, men fra langt sydligere jyske egne - Red.), som også har boltret sig rimelig voldsomt i Invocator. Hansen er permanent med i Anubus Gate nu, fordi den hidtidige og ikke dårlige vokalist Torben Askholms hals og stemmebånd ikke kunne klare det metalliske pres længere.



Jacob Hansen er et fantastisk opløftende selskab på ”Andromeda Unchained”, som også er fantastisk opløftende. Ja, jeg vil gå så langt som til at udnævne albummet til et af årets hidtil bedste! Det er hårdtslående, flot produceret og arrangeret, og så er melodierne altså bare blevet så stærke, at det halve kunne være nok. Jacob Hansens røst er dét krydderi, som gør retten helt overordentligt velsmagende.



Går vi tracklisten igennem efter perler, falder vi straks over den iørefaldende og progressive ”Snowbound”, der sætter en høj standard lige fra starten. Titelnummeret er tungt, røvsparkende og – igen - melodisk. Glansnummeret er jo nok ”This White Storm Through My Mind”, som ud over at være meget progressivt bygget op holder ekstraordinært fast i den gode melodi. Og det er ingen skam med lange instrumentale passager, når blot man musikalsk har fat i den lange ende. ”The Final Ouverture” er storladen, symfonisk og hammermelodisk. Hit nummer ét bliver dog balladen ”Take Me Home”, som gør mange af de store 80'er ballader rangen stridig. Eller også er det bare alt for længe siden, jeg har hørt en metallisk ballade, der vil noget. Det kan meget vel være sådan, det hænger sammen.



Men nu er det jo ikke Jacob Hansen, der skal løbe med alle roserne. Leadguitarist Kim Olesen kan sin John Petrucci (Dream Theater - Red.), og det skader ikke, for hans drømmespil hverken forstyrrer eller løber løbsk. Rytmesektionen med trommeslager Morten Sørensen og bassist Henrik Fevre lægger en meget, meget tight bund. Tight og hårdtslående.



Kun to men’er: Det kan diskuteres, om albummet ikke lige er et par numre for langt, men det mener denne anmelder definitivt ikke. Og så er der desværre ikke nogen udsigt til en tour foreløbig.



Anubis Gate holder den danske metalfane meget, meget højt. Bravo!

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her