Meget mørk metal

De fede melodier og tydelige, velspillede basgange savnes på Moonspells nye "Memorial" album. Med ”Wolfheart” leverede Moonspell en klassiker indenfor gothic metal-genren og var et album, der også flirtede med black metallen. Siden blev Moonspell mere gothic end black og har også været ude at vende i den mere industrielle lyd. Her 11 år efter ”Wolfheart” kommer ”Memorial”, der er meget mere metal end portugiserne har været længe - meget mørk metal.

Umiddelbart glæder det, at bandet igen benytter det energiske udtryk og Fernandos fede growl, men selv efter rigtig mange gennemlytninger fænger det ikke, som det kunne. Albummet er næsten blevet for mørkt, de fede melodier mangler og de tydelige, velspillede basgange, som kunne nydes på albums fra starten af karrieren, er væk. Keyboardet har vundet en stor plads, og lyder ofte som baggrundsmusik til en gyserfilm.

Åbneren ”Finisterra” rykker godt og ”Memento Mori” er også fed pga. sin dynamiske vekslen mellem fuldt tryk og Moonspells karakteristiske gotiske stykker, prydet af forsangerens mørke røst. Afslutteren ”Best Forgotten” er bedre end titlen antyder og indeholder musikalsk drama, netop som Moonspell gør det bedst. Albummet er kun delvist lykkedes, og minder af og til om en bror til Rotting Christs album ”Sleep of the Angels”.