Mellem det monotone og det mesterlige

Sjette udspil fra Soulfly er, uden at imponere, bandets bedste til dato. Max Cavalera forlod Sepultura i 1996, og dannede Soulfly. Med denne besjælede flue fortsatte Cavalera sin latin-inspirerede metal, selvom han havde forladt thrashen til fordel for det nu-metalliske. Nu-metal har altid delt metallejren, og derfor har Soulfly været udsat for en del kritik, men efter at Max Cavalera har forsonet sig musikalsk med sin bror, Igor, i Cavalera Conspiracy, ser det ud til at lysne for Max, for det var et ret vellykket album, der kom ud af den re-forbrødring. Selvom Soulfly er blevet kritiseret, er det nu ikke et insekt, der sådan lige har ladet sig klaske, og med det seneste udspil "Conquer" tyder alt på, at fluen er alt andet end en døgn-én af slagsen. Der er nemlig ingen tvivl om, at det er det bedste der er kommet fra det band. Musikken er det mest heftigte og tighte, og bliver leveret med masser af speed og smadder. Pladen opbyder også nogle killer-riff, der har en god balance mellem det groovende og det harmoniske, hvilket guitaristen Marc Rizzo (tidl. Ill Nino) skal have sin del af æren for. Albummet er dog ikke perfekt, og sine steder står den på den monotont repeterende riffstil, som bandet tidligere har leveret – det bliver ret langtrukkent. Og om man er til Cavaleras vokalstil er selvfølgelig også en smagssag. Man kan i hvert fald sige, at den hverken er værre eller bedre, end den plejer at være... Undertegnede synes nu at den bidrager til det monotone. Vokalmæssigt er der gæsteoptrædender fra Morbid Angel-frontmanden David Vincent på åbneren "Blood Fire War Hate" og Throwdowns Dave Peters på "Unleash", hvilket også er albummets bedste skæringer. "Conquer" holder måske ikke hele vejen hjem og bliver ikke årets album , men det er det bedste fra Soulfly til dato.