Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Nyt album med Shaaman

Updated
Nyt album med Shaaman Shaaman består af de tre medlemmer, som forlod Angra I slutningen af halvfemserne. De forenedes hurtigt i dette nye band, og udgav i 2002 debutalbummet ”Ritual”.
Shaaman er ikke noget specielt at klappe i hænderne over. ”Reason” kan bedst beskrives som et overflødigt power metal-udspil; kedeligt er det i hvert fald. Bare den ekstra finpolerede produktion er så gabende kedelig og ordinær, at man fra første minut ved, hvordan resten af pladen kommer til at lyde.
Et band, som allerede kaster powerballaden af sted som skæring nummer to, og også lidt svært at tage seriøst. I ”Scarred Forever” lyder frontmand, André Matos, sågar som en light-udgave af Jon Bon Jovi.
Ligegyldigt hvor kedeligt udspillet er, er det skåret efter en den kendte skabelon, som har en ret fanatisk fanskare. Shaaman har formentlig allerede en fanskare af et publikum, som gerne vil vide 100 % hvad det er de smider i cd-afspilleren, og som godt kan lide, når keyboardet er højere i mixet end guitarerne.
”Reason” kan ikke anbefales til lyttere, der helst ikke vil kunne forudsige hver eneste tone, inden den bliver spillet.

Kunstner
Titel
Reason
Distributør
Genre
Karakter
2