Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Opfindsomme riff

Updated
Opfindsomme riff
Flere plusser ved Prongs seneste album "Power of the Damager", der dog skæmmes af et lidt for tørt lydbillede. En god, gedigen metalskive! Det er hvad der er at sige om seneste udgivelse fra den 21 år gamle New York trio Prong. Stilen er et mix af groove, thrashpunk og industrial. Albummet skal roses for opfindsomheden i riffene, der med knasende tør lyd både laver lydflader, harmonier og tons, men det er også hvad frontmanden Tommy Victor er kendt for at levere. Her berører jeg nu også albummets svaghed: Lyden. Den er nemlig så tør og forvrængningen så demoagtig digital, at musikken ligger lidt for dybt i højttalerne, og det er en skam, for med en bedre produktion ville "Power of the Damager" virkelig være en killerskæring. Vokalen er mere hæs end forvrænget, hvilket klæder stilen, men den bliver lidt trættende i længden. Til gengæld bliver numrene bedre og bedre mod slutningen af albummet, så det går lige op. Prong lyder som sig selv og fedter ikke for nogen – heller ikke for dine øregange. Og det er jo egentlig ret cool.

Kunstner
Titel
Power of the Damager
Dato
02-10-2007
Distributør
Forfatter
Karakter
3