Schenker træder vande
Updated
Indspilningen af det nye album havde ét formål: At bringe Michael Schenker på fode efter en alkoholisk nedtur af dimensioner. Musikalsk er der slukket. Sommeren 2007 var en af de mere skandaløse i den fantastiske guitarist Michael Schenkers karriere. Koncerter blev aflyst på stribe, og de få gange, manden gik på scenen, var han så ufatteligt bjællestiv, at han ikke vidste, hvad han selv lavede. Han blev buhet ud – og optaget til stor moro for al folket på YouTube. Det var frygtelig sørgeligt at være vidne til. Det var jo ikke længere et spørgsmål, om manden ville gå i hundene, men udelukkende et spørgsmål om hvornår.
Men Schenker tog sig gevaldigt sammen, godt hjulpet af gode venner. Og nu kan han præstere det, som alle troede umuligt for et år siden: Et nyt album helt uden alkoholtåger. Imponerende. Men desværre også det eneste imponerende ved dét album.
Michael Schenker allierede sig med stort set alle, der var involveret i hans første MSG-album fra 1980: Simon Phillips (trommer i Toto i dag), Don Airey (keyboards i Deep Purple i dag), Neil Murray (tidligere bassist i Whitesnake, Black Sabbath m.fl.) og så ikke mindst den originale sanger, Gary Barden. Barden skrev tekster og melodier til albummet.
Og så skulle man jo tro, at alt var vel. Schenker var sober, i trygge omgivelser med folk, som han i den grad har lavet store sager med.
Sangtyveri
Men, men, men… Der bliver i bedste fald højst trådt vande. Lydmæssigt er det noget mærkeligt noget. Schenkers guitar er gemt væk og Bardens stemme fremhævet. Og det burde have været omvendt, for Barden, der heller ikke for 25-30 år siden havde en stor stemme, synger rent ud sagt ikke særlig godt. Derimod trækker han det i forvejen halv-lave snit ned, og det er synd. For Schenker får altså markeret sig fint med stærk lead sine steder. Men man lægger næsten ikke mærke til det.
Åbningsnummeret "City Lights" burde anholdes for tyveri. Tyveri af riffet fra et af Schenkers bedste numre, "On and On" fra "M.S.G." (1981) – dog i et lidt højere tempo og en temmelig mere ringe melodi. Det er lidt morsomt, at Schenker også er langfingret over for "Smoke On The Water"-riffet. Det er ganske tydeligt på "The Cross of Crosses". Og det kan man sgudda bare ikke! Det er uhørt! Og derfor utilsigtet morsomt.
Helt dårligt er det dog ikke. Der er i hvert fald to nogenlunde fine sange med: "Wings of Emotion" med sit blues-feel og den fint melodiske "A Night to Remember".
Det fjerner dog ikke indtrykket af et ensformigt og ligegyldigt album, som ikke kommer ud over rampen. Det vigtigste her er dog ikke musikken, men at Schenker er bragt på fode igen af nogle gode og omsorgsfulde venner. Og det er jo et ædelt formål.
Musikalsk er der slukket for noget, der bare tilnærmelsesvis rykker. Ud over Schenkers blitzende lead engang imellem. Og det er bare ikke nok.
Men Schenker tog sig gevaldigt sammen, godt hjulpet af gode venner. Og nu kan han præstere det, som alle troede umuligt for et år siden: Et nyt album helt uden alkoholtåger. Imponerende. Men desværre også det eneste imponerende ved dét album.
Michael Schenker allierede sig med stort set alle, der var involveret i hans første MSG-album fra 1980: Simon Phillips (trommer i Toto i dag), Don Airey (keyboards i Deep Purple i dag), Neil Murray (tidligere bassist i Whitesnake, Black Sabbath m.fl.) og så ikke mindst den originale sanger, Gary Barden. Barden skrev tekster og melodier til albummet.
Og så skulle man jo tro, at alt var vel. Schenker var sober, i trygge omgivelser med folk, som han i den grad har lavet store sager med.
Sangtyveri
Men, men, men… Der bliver i bedste fald højst trådt vande. Lydmæssigt er det noget mærkeligt noget. Schenkers guitar er gemt væk og Bardens stemme fremhævet. Og det burde have været omvendt, for Barden, der heller ikke for 25-30 år siden havde en stor stemme, synger rent ud sagt ikke særlig godt. Derimod trækker han det i forvejen halv-lave snit ned, og det er synd. For Schenker får altså markeret sig fint med stærk lead sine steder. Men man lægger næsten ikke mærke til det.
Åbningsnummeret "City Lights" burde anholdes for tyveri. Tyveri af riffet fra et af Schenkers bedste numre, "On and On" fra "M.S.G." (1981) – dog i et lidt højere tempo og en temmelig mere ringe melodi. Det er lidt morsomt, at Schenker også er langfingret over for "Smoke On The Water"-riffet. Det er ganske tydeligt på "The Cross of Crosses". Og det kan man sgudda bare ikke! Det er uhørt! Og derfor utilsigtet morsomt.
Helt dårligt er det dog ikke. Der er i hvert fald to nogenlunde fine sange med: "Wings of Emotion" med sit blues-feel og den fint melodiske "A Night to Remember".
Det fjerner dog ikke indtrykket af et ensformigt og ligegyldigt album, som ikke kommer ud over rampen. Det vigtigste her er dog ikke musikken, men at Schenker er bragt på fode igen af nogle gode og omsorgsfulde venner. Og det er jo et ædelt formål.
Musikalsk er der slukket for noget, der bare tilnærmelsesvis rykker. Ud over Schenkers blitzende lead engang imellem. Og det er bare ikke nok.
Kunstner
Titel
In the Midst of Beauty
Label
Distributør
Genre
Forfatter
Karakter