Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Sci-fi power

Updated
Sci-fi power
Anders Molin har lyttet til ny power metal fra tyske Iron Savior De tyske power metal-magere i Iron Savior har delt medlemmer med tyske koryfæer som Gamma Ray, Helloween og Blind Guardian, og de nære familiære relationer har aldrig benægtet - hverken i produktion, sangskrivning eller kvalitet, ligesom at Iron Saviour deler Gamma Rays begejstring for fortællinger om fjerne galakser.

Denne sjette udgivelse fra Iron Savior er ingen undtagelse på dette punkt. Som i næsten alt andet power metal er de fængende melodiske stykker vægtet ret højt, men selvfølgelig understøttet af obligatoriske tæskende dobbeltpedaler og pumpende rytmeguitarer.

Til forskel fra den store mængde, så er kvartetten en anelse mere rå og med lidt mere kant, både i den hårdere produktion, Piet Sielcks rustne vokal og et par guitarer, der ikke er bange for at være skæve og larme lidt ekstra, og det klæder helt afgjort bandet.

En interessant detalje ved ”Megatropolis”, som dog ikke har indflydelse på karakteren, er i øvrigt, hvordan man kan planke Iron Maidens cover til klassikeren ”Somewhere In Time” så grundigt, uden at få en Bjarne Riis´ skyldfølelse over sig.

Kunstner
Titel
Megatropolis
Distributør
Forfatter
Karakter
3