Sort togt

Der er nyt fra Lord Belial Når første skæring er overstået kan det nye album fra det svenske black metal band Lord Belial rigtigt gå igang. For det er fra spor nummer to og frem, man kan kende bandet igen. Melodierne træder frem og det dystre skinner igennem i den aggressive, men alligevel rimeligt symfoniske musik. Første nummer prøver at være aggressivt med skæve toner, og det forsøg slipper bandet altså ikke så godt fra.

Der er så absolut intet nyt at komme efter på dette ottende album, men som promomaterialet også siger: ”for fans af Dissection, Dark Funeral og Emperor”. Mørkt og alligevel melodisk med hurtige lilletromme-smæk fra trommeslager Micke, ligesom det kendes fra Dark Funeral. Guitarmelodierne vækker minder om Dissections ”The Somberlain” uden dog at nå helt samme klasse.

Lilletromme- og stortrommelyd er en anelse for diskant til denne anmelders ører. Lidt mere fylde i lyden havde været at foretrække, men på den anden side er det netop medvirkende til at de melodiske sange stadig lyder aggressive.