Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Tam produktion

Updated
Tam produktion
Ikke det store at hente hos black metalbandet Tyrant, mener vor anmelder. De fire svenskere, der udgør Tyrant, har rødder i hhv. The Black og Vinterland, og prøver med dette album at glemme alt om perfektionisme og lade musikken tale for sig selv. Simpelt i al sin enkelhed og pakket i en meget skramlet produktion.

Lyden er meget mudret, men der er nu heller ikke så meget at komme efter, hvis man skærer sig igennem det klistrede lag og hører, hvordan sangene er bygget op. For det er skræmmende enkelt. Tag Motörhead og Venom forenet i en (u)skøn produktion som på Burzums ”Burzum/Aske” album og resultatet er Tyrant. Det lyder rent ud sagt af helvede til, men alligevel besidder sangene en vis charme og catchyness.

Sjovt for et par hurtige lyt, men så nok heller ikke meget mere. Næ, så virker Satyricons bud på back-to-the-roots (black) metal på ”Now, Diabolical” fra sidste år temmelig meget mere tiltrækkende.

Kunstner
Titel
Reclaim The Fire
Distributør
Karakter
2