Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Ti år med svensk superstål

Populær
Updated
Ti år med svensk superstål
Lidt nyt og jævnt, og masser af gammelt og godt på Hammerfalls dobbelte opsamlings-cd "Steel Meets Steel - Ten Years of Glory". Ja, så gik der 10 år som pladeinspillende band, og Gøteborgs innovatorer af true metal, Hammerfall fejrer jubileet med denne dobbelt-cd tonser med hele 30 titler: Fire nye inspilninger, et par liveoptagelser, en video samt et dejligt udvalg af album materialet fra debutten "Glory To The Brave" i 97 og fremefter.

Særlig interesse er der selvfølgelig om de nye sange, som stilmæssigt - ikke overraskende - lægger sig helt i forlængelse af bandets karakteriske komposioner, der er megaklicheer for udenforstående, men stor heavykunst for metalkendere.

Bandet er om noget rendyrkelsens mestre, men hverken de hidtil uudgivede numre som midtempo-rockeren "Last Man Standing" og balladen "Restless Soul" matcher umiddelbart bandets ypperligste sangskriveri, som naturligvis også er rigt repræsenteret på denne opsamling. Bandets sange har dog en charmerende evne til ligesom bare at holde ved, og det lidt udskældte seneste album "Treshold" (2006) dukker faktisk stadigvæk ganske hyppigt op i undertegnedes afspiller. Det samme kan meget vel ske for disse her nye numre.

I sportsjargon vil man erklære Hammerfalls bundniveau for højt, men når topmaterialet fra "Legacy of Kings" (1998) og "Crimson Thunder" (2002) brager løs, så fornemmer man inddiskutabelt bandets peak, som de nok meget tvivlsomt nogensinde ville kunne overgå.

Men, mindre kan gøre det, og denne "Steel Meets Steel" opsamling er i hovedsagen en fornøjelig og primært kronologisk gennemgang over et band, der bare kan skrive fabelagtige, effektive heavy metal slagsange (hør fx bare "Glory To The Brave", "Heeding The Call", "Riders on the Storm", "Crimson Thunder", "Blood Bound" og "This Fire Burns Forever" fra hver deres album) - og som var stærkt medvirkende til at rehabilitere den gamle metaltradition i kølvandet på den træge 90er periode med lidt for meget grunge, pop punk, britpop og alternativ rock.

Der er helt essentielt masser af superfed heavy metal musik på "Steel Meets Steel - Ten Years of Glory", og mangler man som ikke-fan lige èt album med sprudlende, traditionel metalmusik (som ikke fremføres af Priest eller Maiden), så gør man et stensikkert køb her.

Kunstner
Titel
Steel Meets Steel|Ten Years of Glory
Distributør
Karakter
4