Trætte gamle mænd
Updated
Britiske UFO, der var superstærke i slut-70’erne, træder vande på en gammelmandsagtig måde. Bagagen er stor, tung og smuk. ”Only you can rock me”, ”Love to love”, ”Lights out”, ”Doctor Doctor”, ”Too hot to handle”. You name it, UFO leverede det. I slut-70’erne. Dengang guitaristen Michael Schenker var et wunderkind, og dengang rock rimede på guitar og melodi.
UFO eksisterer stadig, og bandet har stadig et publikum. Mit gæt er, at publikum stadig bedst kan lide de gamle schlagere. Schenker er ikke med mere og har ikke været det i nogle sæsoner – efter at han på ikke særlig vellykket vis comebackede med UFO i 1995. Hans afløser hedder Vinnie Moore, og Moore er også en gedigen guitarist. Meget bluesy og for lidt heavyrocket efter min smag.
Nu har UFO begået et nyt album, det andet med Vinnie Moore. Og desværre lige så ligegyldigt som de foregående: bluesorienteret hard rock, uden på nogen måde at være heavy. Uden på nogen måde at søge den gode melodi og det gode drive, som var kendetegnende for UFO ”back in the old days”. Med én undtagelse, den stille og meget melodiøse ”Drink Too Much”, som faktisk holder hamrende høj klasse. Men ikke nok til at redde hele albummet. Dog tilpas til fluks at få én til at finde et af alle tiders bedste hard rock livealbums frem, UFO’s ”Strangers in the ight” fra 1979 – kun overgået af Thin Lizzys ”Live and Dangerous”. Those were the days…
UFO eksisterer stadig, og bandet har stadig et publikum. Mit gæt er, at publikum stadig bedst kan lide de gamle schlagere. Schenker er ikke med mere og har ikke været det i nogle sæsoner – efter at han på ikke særlig vellykket vis comebackede med UFO i 1995. Hans afløser hedder Vinnie Moore, og Moore er også en gedigen guitarist. Meget bluesy og for lidt heavyrocket efter min smag.
Nu har UFO begået et nyt album, det andet med Vinnie Moore. Og desværre lige så ligegyldigt som de foregående: bluesorienteret hard rock, uden på nogen måde at være heavy. Uden på nogen måde at søge den gode melodi og det gode drive, som var kendetegnende for UFO ”back in the old days”. Med én undtagelse, den stille og meget melodiøse ”Drink Too Much”, som faktisk holder hamrende høj klasse. Men ikke nok til at redde hele albummet. Dog tilpas til fluks at få én til at finde et af alle tiders bedste hard rock livealbums frem, UFO’s ”Strangers in the ight” fra 1979 – kun overgået af Thin Lizzys ”Live and Dangerous”. Those were the days…
