Ugens monsterdrøn
Updated
Saviours blander doom, heavy metal og thrash på deres andet fede album. Det kan næsten ikke undgå pr. automatik at vække opsigt, hvis et forholdsvist ukendt band har en så prominent tour-fortid påskrevet sit cv, som Oakland-bandet Saviours har sig: I flæng nævnes Mastodon, High on Fire, Fu Manchu, Witchcraft, Pelican og The Sword!
Nysgerrigheden var derfor stor, som jomfruhinden skulle tages med Saviours’ andet album, ”Into Abaddon” – deres første skive på det stadigt mere iøjefaldende selskab Kemado. Albummet består af syv sange spredt ud over godt fyrre minutters spilletid – kontant og lige på, gør sig meget godt gældende for skivens generelle udtryk.
Med åbningsskæringen, ”Raging Embers”, gør sammenligneligheden med The Sword sig umiddelbart tydeligt bemærket: Energien er den samme og produktionen er også i Saviours’ tilfælde meget massiv. Hurtigt bliver man dog også klar over, at dagsordenen for Saviours, modsat The Sword, er flersporet, at der er et noget mere alsidigt og dynamisk band på spil, som ikke lægger sig fast på én metaljargon.
Genrebetegnelser gør sig ikke længere gældende, for Saviours’ mangfoldighed, som strækker sig fra doom metallens stooner grooves til Iron Maiden inspirerede løbe-riffs til trashens panik, er så evident og frembrusende, at jeg ikke skal kunne se, hvorfor man ikke skulle omfavne dette album.
Jo, en sang som ”Mystichasm” er en næsten ligegyldig sag, som fylder mere end gør godt og skivens første halvdel markerer sig da generelt også bedst. Men fred være med det. ”Into Abaddon” er så rig på progressive udladninger og åbenlys entusiastisk legesyge, at albummet som helhed fremstår ganske sammensat fra en uudtømmelig energisk metalkilde. Saviours kigger fremad samtidig med de har rødderne godt placeret i fortiden, og derfor vil vi høre meget, meget mere til disse metalhoveder.
NB: Saviours spiller på The Rock i København den 14. juni. Det er en lørdag, så der er absolut ingen undskyldning for ikke at komme og give Saviours chancen live, mens lørdagens obligatoriske brandert tiltager.
Nysgerrigheden var derfor stor, som jomfruhinden skulle tages med Saviours’ andet album, ”Into Abaddon” – deres første skive på det stadigt mere iøjefaldende selskab Kemado. Albummet består af syv sange spredt ud over godt fyrre minutters spilletid – kontant og lige på, gør sig meget godt gældende for skivens generelle udtryk.
Med åbningsskæringen, ”Raging Embers”, gør sammenligneligheden med The Sword sig umiddelbart tydeligt bemærket: Energien er den samme og produktionen er også i Saviours’ tilfælde meget massiv. Hurtigt bliver man dog også klar over, at dagsordenen for Saviours, modsat The Sword, er flersporet, at der er et noget mere alsidigt og dynamisk band på spil, som ikke lægger sig fast på én metaljargon.
Genrebetegnelser gør sig ikke længere gældende, for Saviours’ mangfoldighed, som strækker sig fra doom metallens stooner grooves til Iron Maiden inspirerede løbe-riffs til trashens panik, er så evident og frembrusende, at jeg ikke skal kunne se, hvorfor man ikke skulle omfavne dette album.
Jo, en sang som ”Mystichasm” er en næsten ligegyldig sag, som fylder mere end gør godt og skivens første halvdel markerer sig da generelt også bedst. Men fred være med det. ”Into Abaddon” er så rig på progressive udladninger og åbenlys entusiastisk legesyge, at albummet som helhed fremstår ganske sammensat fra en uudtømmelig energisk metalkilde. Saviours kigger fremad samtidig med de har rødderne godt placeret i fortiden, og derfor vil vi høre meget, meget mere til disse metalhoveder.
NB: Saviours spiller på The Rock i København den 14. juni. Det er en lørdag, så der er absolut ingen undskyldning for ikke at komme og give Saviours chancen live, mens lørdagens obligatoriske brandert tiltager.
Kunstner
Titel
Into Abaddon
Label
Distributør
Genre
Forfatter
Karakter