Ugens monsterdrøn

Det mørke og varierede udspil fra skånske Darkane, hører til ét af årets bedste thrash-udspil, og appellerer til fans af Hatesphere og Haunted. Darkane er endnu et af de mange habile metalbands der opstod i slutningen af sidste årtusinde. Rigtig store har de aldrig været, men alligevel store nok til at de fleste yndere af broderfolkets metalliske udgydelser kender til dem – eller i hvert fald navnet.

I mange år var den helsingborgske kvintet på Nuclear Blast, men har med deres sidste udgivelse skiftet både selskab og sanger til hhv. Massacre Records og Jens Broman (tidl. The Defaced). Musikalsk set har bandet også bevæget sig væk fra In Flames'sk melo-død over mod det mere thrashede a la The Haunted.

Det seneste udspil "Demonic Art" lyder da også som en blanding af førnævnte hjemsøgte, Testament og Strapping Young Lad, med et drys Dream Theater, som man især hører på nummeret "Execution", men også rundt omkring i diverse lydeffekter, der er med til at give pladen variation. Lyden er distorted, mørk og mægtig, med hektiske vers der går over i melodiøse omkvæd med storladne støjflader.

Man finder også temposkift, soloer og twin-guitarer på pladen, så der er faktisk alt hvad et ærligt metalhjerte kan begære. Og siden melodistykkerne holder og guitarerne stadig er onde, er der tale om et ganske vellykket album.

I den mere grå ende er Bromans vokal, der, langtfra at være dårlig, er lidt for hæs og monoton til helt at skille sig ud. I skrivende stund kan jeg heller ikke blive klog på, om pladen overordnet set mangler lidt afveksling.

Det er dog i småtingsafdelingen for numrene i sig selv og albummet som helhed hænger rigtig godt sammen, og det bliver dog bedre og bedre efterhånden som gennemlytningerne tæller op. "Demonic Art" er klart ét af årets bedre thrash-udgivelser og helt sikkert noget for fans af The Haunted og Hatesphere.