Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Ugens Monsterdrøn

Populær
Updated
Ugens Monsterdrøn
Et mylder af dræber-riffs præger Hatespheres monsterdrønende album "Serpent Smiles And Killer Eyes". Så er Hatesphere ude med deres femte album, "Serpent Smiles and KillerEyes, og lad det være sagt med det samme: det er endnu en mavepuster af en skive fra den århusianske kvintet.

Musikken er aggressiv thrash 2.0 (eller hvad vi nu skal kalde den genre, der er opstået ved at blande thrash med dødselementer) og tungere end forgængeren. Man bliver dog ikke snydt for de speedede stykker, man forbinder med Hatesphere. Der er egentlig heller ikke tale om et egentlig nybrud i forhold til tidligere materiale, men en videreudvikling af deres stil - dvs. et mylder af dræberriffs med et overlay af Bredahls sublime
metalvokal.

Det sænkede tempo klæder faktisk bandet, da det giver det en mere alsidig karakter end det tidligere har haft, uden at man savner adrenalinkicket, som Hatespheres musik giver. Der er i det hele taget mange fe'e smådetaljer rundt omkring, men med det sagt, kunne man måske godt efterlyse en lidt større risikovillighed, da bandet holder sig vel meget til den sikre
Hatesphereformel - nogle af riffene lyder da også som nogle, man har hørttidligere.

Som med tidligere albums kræver dette også, at man giver det et par spind i afspilleren, før man endeligt beslutter sig som tilhænger eller modstander. "Hold ud," skal det lyde herfra, for det er bestemt et fedt, dansk metalalbum fra et af landets p.t. største bands! Anbefalet lytning: ”Feeding The Demon”, ”Let Them Hate”, ”Drinking With The King Of The Dead”... nej, fuck det, bare lyt til hele pladen!

Kunstner
Titel
Serpent Smiles And Killer Eyes
Dato
21-04-2007
Distributør
Genre
Forfatter
Karakter
4