Ugens retrodrøn
Updated
Første del af Metallicas bagkatalog er nu remastered og udsendt. Men kun på vinyl. Meget er skrevet og sagt om Metallicas musik. Rigtig meget, faktisk. I dag deler bandet og deres musik vandene blandt evigt konservative heavy-fans, men de fleste metalnørder er enige om, at i hvert fald de fire første albums fra debuten "Kill em All" frem til sidste album ("…And Justice for All") før det endelige kommercielle gennembrud er sande thrash metal-perler.
Trods det enorme pladesalg og den voldsomme efterspørgsel, har Metallicas albums imidlertid aldrig fået den restaureringsoverhaling, de i mange år har skreget sådan efter. NU sker det så endelig, men pladeselskabet har valgt – ret uortodokst – kun at udgive de remasterede sager på vinyl; i hvert fald til at starte med.
Således er første skud nu kommet i form af "Kill ’em All" og "Ride the Lightning", mens "Master of Puppets" følger senere på året.
HeavyJam.dk er kommet i besiddelse af de to første albums, der udsendes på standardvinyl og så i en dobbelt luksusudgave – og nu bliver det teknisk – på 180 grams plader, der kører på 45 RPM.
Begge dobbeltalbums har fået turen gennem undertegnedes pladeplov, og her følger en anmeldelse af "Kill ’em All" (dobbeltvinyl-udgaven), mens ditto af "Ride the Lightning" følger i næste uges nummer.
[img]http://heavyjam.dk/img/2327.jpg[/img]Genredefinerende
At sige, at "Kill em All" er Metallicas bedste album er nok at stramme den; deres mest punkede og aggressive udladning ligger nok nærmere sandheden. Fra start har missionen været (musikalsk) at slagte de forpulede glambands, der dengang besad musikscenen på disse fire bebumsede knægtes Vestkyst.
Original var måden, hvorpå d’herrer kombinerede punk, NWOBHM, Priest-metal og klassisk Sabbath, men inspirationen tangerede flere gange tyveri, og Lars Ulrich skal være glad for, at han kendte Diamond Head personligt, for ellers havde et sagsanlæg nok luret i kulissen for eksempelvis omskrivningen af DHs "Sucking My Love"-riff til signatur-riffet i "Seek & Destroy".
Men lad nu ikke dette blive en studentikos afhandling – "Kill em All" har altid været er knytnæveslag i fjæset – eller en kniv i røven, hvis pladeselskabet da ellers havde tilladt det! For slet ikke at sige et af de vigtigste genredefinerende albums inden for thrash- og speed metallen.
Lige fra "Hit the Lights"s fade-in til "Metal Militia"s soldaterstøvlemarch-fade-out fremstår frontalangrebet på denne remasterudgave endnu mere præcist som det kontante kick til koglerne, det var tiltænkt som.
[img]http://heavyjam.dk/img/2326.jpg[/img]Pansergennemhulning
"FASTER, LOUDER, HEAVIER – Metallica Like Youve Never Heard Them Before…" (kunne I dog ikke have fået en person med hjerne til at overse dette projekt, kære pladeselskab?), står der stolt på det papirbånd, der er viklet rundt om coverne, men det er så også det eneste nye der er at komme efter i forbindelse med indpakningen; ingen nye liner-notes, intet genfundne billeder fra 82-83 inde i coveret, nej, faktisk ligner pladerne ret overvejende dem fra originaloptrykket, bortset fra at de kommer i lækre gatefold-udgaver.
Burtons fingerspillede bas går helt klart igennem, Ulrichs trommer er fordelt opfindsomt over begge stereospor, Hammetts guitarsoloer skærer i ørerne på den gode måde, mens Hetfields pubertære vokal gør det samme, og hans pumpende guitarsamarbejde med Hammett vil kunne gennemhulle ethvert panser.
I kender alle sangene, men hvis jeg skal fremhæve et personligt gyldent øjeblik – måske favoritmomentet af dem alle på "Kill em All" – så bliver det de sidste minutter af "No Remorse" fra den 19-årige Lars Ulrichs trommehvirvel og 19-årige Hetfields "ATTACK!". Se det opsummerer faktisk "Kill em All" ganske perfekt.
[img]http://heavyjam.dk/img/2328.jpg[/img]Ingen åbenbaring
Remasteringen er yderst tilfredsstillende, uden at den dog fik mig til at falde ned af stolen, men når man roder ved sangskatte, skal man også passe på med at ændre for meget ved det originale forlæg, som eksempelvis at indspille soloerne på ny (host, Mustaine, host!). Det er der på ingen måde gjort, men her dog langt fra tale om Sonys AC/DC-remasters. Underligt nok, står der som sagt intet nyt i coveret; intet om, hvem der har stået bag restaureringen.
Lidt research leder dog til Metallica.com, hvor der står: "The music was half speed mastered from the original analog tapes at Mobile Fidelity to bring you audiophile quality," hvad hevlede det så end betyder.
Alt hvad jeg kan sige, er, at lyden var mere ren, havde mere bund og var mere lige i fjæset end originalpladen, som jeg da havde fremme til sammenligning, men som til gengæld også var temmelig meget mere ridset end disse spritnye skiver.
Tilfredsstillende, uden at åbenbare. Og følg så i øvrigt med i næste uge og se dommen over "Ride the Lightning".
Se en overordentlig hidsig Hetfield og hans band spille "No Remorse" live knap tre uger efter albummets oprindelige release:
Trods det enorme pladesalg og den voldsomme efterspørgsel, har Metallicas albums imidlertid aldrig fået den restaureringsoverhaling, de i mange år har skreget sådan efter. NU sker det så endelig, men pladeselskabet har valgt – ret uortodokst – kun at udgive de remasterede sager på vinyl; i hvert fald til at starte med.
Således er første skud nu kommet i form af "Kill ’em All" og "Ride the Lightning", mens "Master of Puppets" følger senere på året.
HeavyJam.dk er kommet i besiddelse af de to første albums, der udsendes på standardvinyl og så i en dobbelt luksusudgave – og nu bliver det teknisk – på 180 grams plader, der kører på 45 RPM.
Begge dobbeltalbums har fået turen gennem undertegnedes pladeplov, og her følger en anmeldelse af "Kill ’em All" (dobbeltvinyl-udgaven), mens ditto af "Ride the Lightning" følger i næste uges nummer.
[img]http://heavyjam.dk/img/2327.jpg[/img]Genredefinerende
At sige, at "Kill em All" er Metallicas bedste album er nok at stramme den; deres mest punkede og aggressive udladning ligger nok nærmere sandheden. Fra start har missionen været (musikalsk) at slagte de forpulede glambands, der dengang besad musikscenen på disse fire bebumsede knægtes Vestkyst.
Original var måden, hvorpå d’herrer kombinerede punk, NWOBHM, Priest-metal og klassisk Sabbath, men inspirationen tangerede flere gange tyveri, og Lars Ulrich skal være glad for, at han kendte Diamond Head personligt, for ellers havde et sagsanlæg nok luret i kulissen for eksempelvis omskrivningen af DHs "Sucking My Love"-riff til signatur-riffet i "Seek & Destroy".
Men lad nu ikke dette blive en studentikos afhandling – "Kill em All" har altid været er knytnæveslag i fjæset – eller en kniv i røven, hvis pladeselskabet da ellers havde tilladt det! For slet ikke at sige et af de vigtigste genredefinerende albums inden for thrash- og speed metallen.
Lige fra "Hit the Lights"s fade-in til "Metal Militia"s soldaterstøvlemarch-fade-out fremstår frontalangrebet på denne remasterudgave endnu mere præcist som det kontante kick til koglerne, det var tiltænkt som.
[img]http://heavyjam.dk/img/2326.jpg[/img]Pansergennemhulning
"FASTER, LOUDER, HEAVIER – Metallica Like Youve Never Heard Them Before…" (kunne I dog ikke have fået en person med hjerne til at overse dette projekt, kære pladeselskab?), står der stolt på det papirbånd, der er viklet rundt om coverne, men det er så også det eneste nye der er at komme efter i forbindelse med indpakningen; ingen nye liner-notes, intet genfundne billeder fra 82-83 inde i coveret, nej, faktisk ligner pladerne ret overvejende dem fra originaloptrykket, bortset fra at de kommer i lækre gatefold-udgaver.
Burtons fingerspillede bas går helt klart igennem, Ulrichs trommer er fordelt opfindsomt over begge stereospor, Hammetts guitarsoloer skærer i ørerne på den gode måde, mens Hetfields pubertære vokal gør det samme, og hans pumpende guitarsamarbejde med Hammett vil kunne gennemhulle ethvert panser.
I kender alle sangene, men hvis jeg skal fremhæve et personligt gyldent øjeblik – måske favoritmomentet af dem alle på "Kill em All" – så bliver det de sidste minutter af "No Remorse" fra den 19-årige Lars Ulrichs trommehvirvel og 19-årige Hetfields "ATTACK!". Se det opsummerer faktisk "Kill em All" ganske perfekt.
[img]http://heavyjam.dk/img/2328.jpg[/img]Ingen åbenbaring
Remasteringen er yderst tilfredsstillende, uden at den dog fik mig til at falde ned af stolen, men når man roder ved sangskatte, skal man også passe på med at ændre for meget ved det originale forlæg, som eksempelvis at indspille soloerne på ny (host, Mustaine, host!). Det er der på ingen måde gjort, men her dog langt fra tale om Sonys AC/DC-remasters. Underligt nok, står der som sagt intet nyt i coveret; intet om, hvem der har stået bag restaureringen.
Lidt research leder dog til Metallica.com, hvor der står: "The music was half speed mastered from the original analog tapes at Mobile Fidelity to bring you audiophile quality," hvad hevlede det så end betyder.
Alt hvad jeg kan sige, er, at lyden var mere ren, havde mere bund og var mere lige i fjæset end originalpladen, som jeg da havde fremme til sammenligning, men som til gengæld også var temmelig meget mere ridset end disse spritnye skiver.
Tilfredsstillende, uden at åbenbare. Og følg så i øvrigt med i næste uge og se dommen over "Ride the Lightning".
Se en overordentlig hidsig Hetfield og hans band spille "No Remorse" live knap tre uger efter albummets oprindelige release:
Kunstner
Titel
Kill em All
Label
Distributør
Genre
Eksterne links
Forfatter
Karakter