Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Unplugged industrial

Populær
Updated
Unplugged industrial
Ascension of the Watchers er et interessant og anderledes projekt fra Fear Factory-forsanger Burton C. Bell. Normalt er Burton C. Bell kendt som den brølende voldsomme forsanger i Fear Factory, men han har tilsyneladende haft brug for at eksperimentere, og med projektet Ascension of the Watchers viser han nye sider af sig selv.

Det betyder et farvel til de maskingeværspumpende guitarer og dobbeltpedaler til fordel for akustiske guitarer og ren sang, men uden at det metalliske er lagt helt på hylden. Et yderst dystert udtryk gemmer sig under de aggressive og intense akustiske guitarer, og de programmerede trommer og samples, der fylder godt i lydbilledet og som får musikken til langsomt at drive af sted som en art unplugged industrial – hvis den genrebetegnelse giver mening!?

Som højdepunkter på denne udgivelse skal fremhæves numrene ”Residual Presence”, Simon and Garfunkel covernummeret ”Sound Of Silence” og ikke mindst det meget trancheagtige afslutningsnummer ”Quintessence” der er bygget op omkring samples af et damplokomotiv og rytmiske momenter af støj blandt med en meget simpel melodi. Alle sammen eksempler på at brutalitet i musik ikke nødvendigvis behøver at blive udtrykt gennem elektriske guitarer.

Titel
Numinosum
Distributør
Forfatter
Karakter
3