Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Bulder fra Birmingham

Populær
Updated
Bulder fra Birmingham
Kong Kent har lyttet til de nye hårde udspil fra Napalm Death og Divine Empire. Legendariske Napalm Death barsler anno 2005 med deres 11. studiealbum. Siden 1981 har kongerne af grindcore forkælet deres fans med talrige udgivelser, og har sjældent holdt særlig lange pauser. Det betyder at de har mange fans, der hele tiden bliver opdateret med ny musik fra Birmingham-drengene, men det betyder desværre også, at der er en del lunkne udgivelser iblandt porteføljen. Den nye er lidt af hvert. Både anonyme sange, men så sandelig også nogle fede skæringer, der vil blive husket!

”The Code Is Red…” er helt i stil med det gode gamle Napalm Death. 15 skæringer, hvoraf flere kun varer lige omkring ét til halvandet minut, mens det længste opus kun er på 4:44. Ikke nogen lange hymner eller kærlighedssange her. Barney Greenway er som altid en klippefast støtte i den brutale vokal der kendetegner Napalm Deaths lyd, og med nogle heftige gryder er der lagt i ovnen til endnu en tonstung udgivelse. Et af højdepunkterne er unægtelig fjerde skæring, som også er titelnummeret - og der hvor bandet formår at kombinere den kompromisløse grindcore stil med et dræber-riff. Kerry King kunne ikke have gjort det bedre.

Skiven er lige hvad doktoren har beordret til Napalm Death fans. Intensiteten er bevaret, og det er ikke til at høre disse drenge har pumpet den slags ud i over 24 år. En herlig skive, der bliver bakket op af en Europa turné, hvor Napalm Death gæster The Rock i København den 8. juni og Train, Århus d. 13. juni i samme måned. Jeg glæder mig. Det nye materiale skal nok holde live også!

Kunstner
Titel
"The Code Is Red… Long Live The Code"
Label
Distributør
Karakter
3