Chefen i krig med sin fortid

Tidligere Manowar medlem leder sig selv tilbage til rødderne og fejler grumt. Ross the Boss er primært kendt som tidligere Manowar-guitarist, og det er svært ikke at vurdere "New Metal Leader" i forhold til det band, når han selv spiller så meget på det, og i øvrigt har fundet sine bandmedlemmer fra et tysk coverband (ja, gæt selv hvem de spiller covernumre af).

Hvad enten man så kan lide Manowar eller ej, så er det første, der skærer i ørerne, at han ikke har samme flair for det gigantisk pompøse udtryk der kendetegner amerikanerne. Hvilket er en skam.

Dermed reduceres udgivelsen nemlig til en gang jævn Judas Priest-lignende metal eller nogen gange lidt gumpetung hard rock. Uden den åbenlyse selvforherligelse og overgearede selvhøjtidelighed, der på sin vis er det charmerende ved Manowar, bliver det decideret kedeligt og anonymt.

På trods af, at guitarspillet er til tider lækkert (hans evner på spansk guitar er fremragende) og som helhed over middel, er der ikke fængende riffs nok til at kompensere for manglende storladenhed.

Det er selvfølgelig heller ikke til Ross' fordel, at han har fået fingrene i en aldeles ligegyldig sanger, der godt nok har en udmærket teknik, men som er irriterende og upersonlig.