Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Comeback fra en sværvægter

Populær
Updated
ton dead again

Type O Negative liver op på "Dead Again".

Titel
"Dead Again"
Dato
13-03-2007
Label
Distributør
Trackliste
1. Dead Again
2. Tripping a Blind Man
3. The Profit of Doom
4. September Sun
5. Halloween in Heaven
6. These Three Things
7. She Burned Me Down
8. Some Stupid Tomorrow
9. An Ode to Locksmiths
10. Hail and Farewell to Britain
Karakter
4

Med Rasputin (berygtet russisk munk - red.) på coveret og en bombastisk intro, er Type O Negative tilbage, som vi kender dem fra midten af 90'erne, da de skar sig ind i metalverdenens elite med ”Bloody Kisses” og ”October Rust”. Efter et par magre plader er ”Dead Again” et bevis på, at selvom man er nede, er man nødvendigvis ikke knock-outet.

De ironiske og sarkastiske Brooklyn-drenge har denne gang selv drejet på knapperne i studiet, og det lyder vitterligt som om de har fundet sig selv igen. Mens tiden med kæmpe eksponering er forbi for kultbands som Type O Negative, vil den hårde kerne af lyttere, der har holdt ved Pete, Johnny og co. ikke blive skuffede, for denne plade læner sig op af den stil, som blev skabt ved de første plader, ikke mindst ”Bloody Kisses”.

"Dead Again" er klassisk Type O Negative, og den dystre stemning er vendt tilbage. Mens det er en anelse forudsigeligt, har pladen også sine momenter, og der gør det til et glædeligt comeback. Meget bedre end de forrige par plader. Med numre fra fem til godt over fjorten minutter, kender vi bandet – og denne gang med fokus på god stemning, rytme og melodi. Selv rolige sange som ”September Sun” liver op, og det er som om Pete Steeles stemme har fået pustet nyt liv i sig.

”Dead Again” er et vaskeægte comeback fra en sværvægter!