Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Comeback uden vovemod

Populær
Updated
Comeback uden vovemod
På deres første album i syv år, "Size Matters", lyder Helmet som de gjorde det i 90erne, mener Mathias Nielsen. Helmet har ligget stille siden 1997s udskældte ”Aftertaste”, og det var måske også de færreste der havde regnet med, at der nogensinde ville komme noget nyt fra denne front.
Men nu er de tilbage i en stærk konstellation, bestående af ”hjernen” bag Helmet, Page Hamilton, i front på guitar og vokal, samt Chris Traynor på guitar. Mest interessant er dog, at både John Tempesta (ex-trommebasker i White Zombie/Rob Zombie) og Frank Bello (ex-Anthrax) er kommet med på hhv. trommer og bas. Tempesta forsøger at løfte arven fra John Stanier, som nu bruger sin tid på diverse projekter med Mike Patton.

Page Hamiltons aggressive og onde tekster (og musik) har inspireret et utal af nyere bands, heriblandt vores egne Jerkstore, og de der ikke har glemt Helmet i deres syv år lange fravær, vil uden tvivl knappe champagnen op til tonerne af dette album, der sjovt nok lyder som Helmet altid har gjort.

Når alt dette er sagt, så skal det ikke være nogen hemmelighed, at det er en blandet fornøjelse at lytte til dette nye udspil fra Helmet. De lyder som sagt nøjagtigt ligesom de gjorde i deres storhedstid i halvfemserne, og groovet er intakt hele vejen igennem, ikke mindst på grund af John Tempesta bag gryderne. Det hele bliver dog meget forudsigeligt inden man får hørt pladen igennem; tunge guitarer i verset, og så et melodisk omkvæd. Formlen virker fint på skæringer som ”Smart” og langsommere sager som ”Drug Lord” og ”Enemies”, hvor sangene får tilført mere dybde.

Især den sidste halvdel af pladen bærer dog præg af, at indeholde lige lovligt meget fyldstof, og man sidder tilbage med et håb om, at Page Hamilton havde brugt lidt længere tid på at komponere sangene til dette længe ventede comeback-album.

Én ting man dog ikke kan tage fra Hamilton, er, at teksterne stadig danner et overflødighedshorn af arrigskab, som nok vil være god terapi for mange, og som nok allerede er det for Hamilton selv. Netop det fede og charmerende ved dette udspil er, ikke mindst, at Page Hamilton har fanget et feel i sin produktion, så man godt kunne snydes til at tro, at man befandt sig i New York i starten af halvfemserne, da grungen toppede, og da man ikke skulle lave nu-metal for at få pladekontrakt.

Pladen viser de andre bands på den alternative metalscene, at der er en vej frem, men det skal blive interessant at se, om Frank Bello (og evt. John Tempesta) kan hjælpe Page Hamilton til lidt vovemod og variation på det næste album, hvis der altså bliver et sådant…

Kunstner
Titel
Size Matters
Distributør
Karakter
3