Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Den Smukke Støj

Updated
Den Smukke Støj
Vi anmelder benhårde metal udgivelser fra Enslaved, Cradle Of Filth og Napalm Death. "Damnation And A Day" er Cradle's første studiealbum hos det store musikselskab Sony Music, og det kan høres. "Damnation…" er en utrolig velproduceret skive fra dette Storbritanniens førende black-metal orkester. Og så er Cradle Of Filth ved at udvikle sig
til et sandt orkester: Godt nok har deres line-up overlevet mere end ét album efterhånden, men nu hentes der også symfoniorkestre, store kor og andet kirkegejl indover. Cradle Of Filth har fået frie tøjler rent produktionsmæssigt, men desværre afspejler det sig ikke i sangskriveriet. For sangene ligner mistænkeligt noget vi har hørt før, bare noget mere pompøst, ikke mindst takket være de store arrangementer. Sangene er gedigene black-metal skæringer, men de bidrager ikke med noget nyt til sangkataloget, og kan bedst sammenlignes med de to seneste studie albums, "Cruelty Of The Beast" og "Midian".
"Damnation…" er en lang plade med 17 numre, som egentlig også virker ganske overbevisende. Man er aldrig i tvivl om, at dette album afspejler et band på toppen af deres storhed, men nerven fra de første plader mangler. Det er som om Cradle Of Filth har stagneret rent udviklingsmæssigt, og det er en skam, for de startede jo så forbandet godt, og er grunden til at jeg holder dem højere end mange andre black-metal bands. "Damnation..." fortjener et klokkerent 11-tal for produktionen og den sublime, fyldige lyd. På dét punkt er bandet med helt fremme. Men jeg savner lidt originalitet, og ender derfor på et 8-tal.

Titel
”Damnation And A Day”
Label
Distributør
Karakter
3