En tand bedre
Populær
Updated
Papa Roach kan stadigvæk skrive solide ørefængere, men kommer ikke afgørende videre med "The Paramour Sessions". Helt tilbage omkring år 2000, da Korn kort forinden havde væltet hele den amerikanske musikscene med ”Follow the Leader”, og banet vejen for en flodbølge af nu metal-bands, udgav Papa Roach ”Infest”. Det var perfekt timet, og bandet solgte hurtigt hele tre millioner eksemplarer af albummet, som er fra 2000; især hjulpet på vej af en god håndfuld hits.
Siden dengang er det gået lidt ned ad bakke med succesen, mens der dog er kastet yderlige to - nu, tre - albums på gaden. Dette nye album har fået den ikke særligt opfindsomme titel ”The Paramour Sessions”, opkaldt efter studiet hvor sangene er indspillet.
Sjovt nok er det heller ikke opfindsomhed, der præger sangene på dette udspil. Bevares, Papa Roach kan stadig skrive fine rocksange med gode hooks, og det er faktisk det der adskiller dem fra den klamme del af nu metal-grøden, og gør dem en tand bedre.
Tåkrummende Shaddix
Efter man har smidt ”Paramour Sessions” i afspilleren, skynder man sig at skifte forbi den virkeligt irriterende singleforløber ”…To Be Loved”, inden det faktisk begynder at virke rigtig fornuftigt med ”Alive (N’ Out of Control)” og ørehængerballaden ”The World Around You”.
Det, der dog skæmmer allermest, er, at frontmand, Jacoby Shaddix (hvor god en indpisker han så end er live!), er faldet helt ned i den mest fladpandede klichéspand og fylder albummet med tåkrummende tekster. Sådan nogle, der handler om, at han gerne ville elske sin pige, men – af forskellige årsager - ikke kan, og det gør "åh, så ondt, så ondt...!"
Når man ved, at manden lever ”on the road” omgivet af coke og groupies, så er det ufatteligt svært at sætte sig ind i hans hårde kærlighedsliv i et nummer som den forudsigelige ballade ”What Do You Do?” (med klaver og hele svineriet).
Trods alt
Når det er skrevet, så har d’herrer bestemt ikke mistet meloditækket, og selvom der undervejs bliver leflet på det groveste for radiostationerne i fx ”Time Is Running Out”, flirtes der ganske fornuftigt med sydlandsk musik i ”The Fire”.
Havde det hele ikke været så forudsigeligt, havde det måske gjort et større indtryk, men det virker ikke rigtigt som om, Papa Roach gør forsøget på at komme videre.
Fængende melodier, som er gode til en lørdag aften i byen, kan bandet dog stadig skrive, men heller ikke mere…
Siden dengang er det gået lidt ned ad bakke med succesen, mens der dog er kastet yderlige to - nu, tre - albums på gaden. Dette nye album har fået den ikke særligt opfindsomme titel ”The Paramour Sessions”, opkaldt efter studiet hvor sangene er indspillet.
Sjovt nok er det heller ikke opfindsomhed, der præger sangene på dette udspil. Bevares, Papa Roach kan stadig skrive fine rocksange med gode hooks, og det er faktisk det der adskiller dem fra den klamme del af nu metal-grøden, og gør dem en tand bedre.
Tåkrummende Shaddix
Efter man har smidt ”Paramour Sessions” i afspilleren, skynder man sig at skifte forbi den virkeligt irriterende singleforløber ”…To Be Loved”, inden det faktisk begynder at virke rigtig fornuftigt med ”Alive (N’ Out of Control)” og ørehængerballaden ”The World Around You”.
Det, der dog skæmmer allermest, er, at frontmand, Jacoby Shaddix (hvor god en indpisker han så end er live!), er faldet helt ned i den mest fladpandede klichéspand og fylder albummet med tåkrummende tekster. Sådan nogle, der handler om, at han gerne ville elske sin pige, men – af forskellige årsager - ikke kan, og det gør "åh, så ondt, så ondt...!"
Når man ved, at manden lever ”on the road” omgivet af coke og groupies, så er det ufatteligt svært at sætte sig ind i hans hårde kærlighedsliv i et nummer som den forudsigelige ballade ”What Do You Do?” (med klaver og hele svineriet).
Trods alt
Når det er skrevet, så har d’herrer bestemt ikke mistet meloditækket, og selvom der undervejs bliver leflet på det groveste for radiostationerne i fx ”Time Is Running Out”, flirtes der ganske fornuftigt med sydlandsk musik i ”The Fire”.
Havde det hele ikke været så forudsigeligt, havde det måske gjort et større indtryk, men det virker ikke rigtigt som om, Papa Roach gør forsøget på at komme videre.
Fængende melodier, som er gode til en lørdag aften i byen, kan bandet dog stadig skrive, men heller ikke mere…
Kunstner
Titel
The Paramour Sessions
Label
Distributør
Genre
Forfatter
Karakter