En tand over bestået

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/13/9b/55/895-l.jpg
10. Oktober 2004    

Snapsene er gode, men der er for langt i mellem dem på A Perfect Circles cover-cd "eMOTIVe", mener Mathias Nielsen.

Titel
eMOTIVe
Label
Distributør
Genre
Karakter
2

Som den flittige Heavyjam.dk-læser vil vide, så anmeldte vi A Perfect Circle’s DVD/CD-sæt i sidste uges nummer. Egentlig ville det have været mere kronologisk korrekt at starte med denne anmeldelse af CD’en, da DVD’en blev udgivet i forlængelse af netop denne CD, men nuvel - og anmeldelsen af DVD’en kan læses [url=http://heavyjam.dk/ezine/arkiv/index.php?id=741] her!



Og når vi så har fået dét på det rene, så skal det også lige gøres klart, at det her - bortset fra to sange – er et cover-album… Fælles for alle sange er at temaet/budskabet er pacifistisk og antikrigerisk. I USA nåede Maynard James Keenan & co. lige at kaste denne udgivelse i nakken på George W. Bush dagen før præsidentvalget.



Men hvordan er resultatet så? De fleste kernefans af A Perfect Cirle (APC) beundrer dem for deres evne til blande den svævende atmosfære ind i den hårde rock. De skæve melodier - som guitarist, Billy Howerdel, hovedsageligt er manden bag - har på begge APC’s hidtidige albums hjulpet til, at resultatet både har været flot og originalt.



Den svævende atmosfære er intakt, men det er de skæve melodier ikke. Antikrigshymnerne, der her fortolkes, er for musikalsk set for simple til APC’s univers. Tag en enkelt og genial popmelodi som John Lennons ”Imagine”, og spil den i mol. I APC’s version bliver ”Imagine” pludselig et begravelsestema, frem for den positive og håbefulde fredshymne, Lennon oprindeligt havde ment den som.



Det overordnede problem på ”eMOTIVe” er simpelthen, at APC træder vande i de lange atmosfæriske passager, når melodien er for enkel. De simple popmelodier - som den oprindelige artist har ment som nogle, man nemt skulle kunne huske - tåler simpelthen ikke at blive opløst i svævende lunser. End ikke Maynard James Keenan’s messende vokaler klæder materialet. Det gælder både i Elvis Costellos ”(What’s So Funny About) Peace Love and Understanding” og Marvin Gayes ”What’s Going On?” Hvor APC lyder som en kombination af Sade og “No Stress vol. 8”. Zzz…

Disse sange dræber allerede albummet fra starten.



Meget sigende er det, at APC’s egne nye kompositioner ”Passive” og den forstyrrende (med den ligeså forstyrrende video) og drivende ”Counting Bodies Like Sheep to the Rhythm of the War Drums” hører til blandt albummets bedste.



Flettet ind i alle middelmådighederne og ligegyldighederne stikker dog en uovertruffen fortolkning af Led Zeppelin’s ”When The Levee Breaks” frem. Her går musik og stemning op i ét, og det er lige før originalen overgås. Depeche Mode’s ”People Are People” er et andet eksempel på en vellykket fortolkning.



MEN MEN MEN… Det er muligt, at A Perfect Circle har villet sprede deres pacifistiske og ”anti-Bushke” budskab, men resultatet er ualmindeligt søvndyssende. Havde APC ikke gået efter at lave denne tematiske plade, havde de haft frie valgmuligheder på alle sanghylder, og ikke nødvendigvis være nødsaget til at vælge sangene med antikrigeriske tekster.

Resultatet havde utvivlsomt været et helt andet og mere lytteværdigt.



Nu er det op til læseren, om han/hun kan negligere det musikalske indhold på en musik-cd, og tage til takke med det stærke politiske budskab.



A Perfect Circle får lige kæmpet sig en tand op over ”bestået”, fordi snapsene (selvom der er langt mellem dem) er rigtige gode, når de endelig er der.

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her