Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Extrem metal i top

Populær
Updated
Extrem metal i top
Superfed extrem metal fra Ion Dissonance, solidt konceptalbum fra Turisas og kedelig metalcore fra In This Moment. Canadiere kan sgu' noget med extrem metal! Ion Dissonance er et forholdsvis nyt band fra den kant, og de har med deres tredje studiealbum, "Minus The Herd", lavet en skive så ond, at man mister farvesynet ved at lytte til den. Det er ikke ondskab, som man møder den i black metal, men ondt som Meshuggahs industrielle, matematiske og menneskefjendske gentagelseskværn.

Albummet er en kakofoni af nedstemte guitarer, hæsblæsende riffs og polyrytmer. Det er tungt som ind i helvede og varieret, selvom man først lægger mærke til det sidste, efter et par gennemlytninger, da det bestemt ikke er musik, der kommer lytteren i møde.

"Minus The Herd" er ikke et album som groover, eller som på nogen som helst måde har noget rock'n'rollet over sig. Er det det, man lytter efter i en metalskæring, så lyt andet steds! Er man til gengæld interesseret i hvor ekstremt, metal kan lyde, er denne udgivelse bestemt et must. Den vil gøre sommeren til en ren sort/hvid oplevelse.

Titel
Minus The Herd
Dato
05-06-2007
Distributør
Forfatter
Karakter
5