Fed 80'er reunion

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/5a/3c/0c/2091-l.jpg
30. Oktober 2007    

Winger er tilbage, og det i forrygende feststil på cd'en og dvd'en "Live".

Kunstner
Titel
Live
Distributør
Genre
Forfatter
Karakter
4

Back to the eighties! Ud over at dét er titlen på en meget god vens coverband, så er det altså også bare et mantra, som flere og flere bands hylder, mens undertegnede klapper og jubler.



Wingers ”Live” er fra deres 2007 Reunion Tour og er gruppens første livealbum og dvd. Indholdsmæssigt er der både gammelt og nyt, og det eksekveres med fuld knald på og med en tyngde, som Winger ikke havde i 1980’erne. Bassist og sanger Kip Wingers stemme er blevet mere rusten og dermed mindre poleret, og det klæder både ham og musikken. Der bliver altså leveret rigtig fine sangpræstationer på det album her.



Winger og ”Live” er superfed, melodisk hard rock med stort fokus på hits og den gode melodi, og så har det live-energien og festen med sig.



Winger var et af hair-metallens bannerførende bands i slut 80'erne – i liga med Def Leppard, Europe, Bon Jovi, Whitesnake og Skid Row. Men holder Winger så i dag? Ja! I hvert fald for de af os, der var vilde med hår-rocken dengang. Og nej, det er ikke deprimt, mørkt, grumt og ondt som fanden selv. Men det er fanme fedt alligevel. Hvorfor? Fordi det er rock, sgu! Det er energi og glæde. Det er gode sange, gode melodier og dygtige musikere.



Frem fra den musikalske kiste drager Winger numre som ”Down Incognito”, ”Headed For A Heartbreak”, ”Seventeen”, ”Miles Away” og ”Madalaine”. Så behøver vi indviede hår-rødder fra 80'erne ikke vide mere. Så er vi klar til at rocke, feste og synge med.



Guitarist Reb Beach, som har været både i Dokken og er fast mand i Whitesnake i dag, er virkelig en oplevelse her. Har oplevet ham et par gange med Whitesnake, hvor han klart står i skyggen af Doug Aldritch. I Winger får han rum og plads nok til virkelig at brillere. Fedt!



Det er i det hele taget virkelig fedt, at de gamle hår-bands giver den en ny skalle. Når det – som i tilfældet Winger – er med originalbesætningen.



Dvd’en fra touren er koncertmæssigt fin nok. Men ekstramaterialet stinker. For der er sgu' kun nogle rodede klip fra en lydprøve, som ikke kan bruges til stort andet end tidsspilde. Men dobbelt-cd’en holder hele vejen. Et dejligt genhør.



NB: dbl. cd og dvd sælges separat!

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her