Fed nok, men...

Lars Schmidt anmelder det tredje og nyeste udspil fra Sevendust. Nu metallen sprøjter albums ud på samlebånd, og sådan er det jo, når en musikgenre bider sig fast i publikum. Men når en ny genre når dertil, hvor man vælter i bands og albums, går man hen og bliver lidt krævende og kræsen. Som f.eks. med det tredje album fra Sevendust, "Seasons", der - hvis det blot var udsendt for et år siden - ville have fået langt finere ord med på vejen end dem, der er ved at falde nu.

Tunge rytmer, hårde klodser, rå rapskrål, melodiske omkvæd. Sevendust har lige det, der skal til for at slå igennem på dagens metalscene. Altså lige bortset fra nogle sange, som bider
sig fast. Nu metallens energi og aggression er der bestemt, og det er det, der trækker op. Men det overordnede billede af "Seasons" er, at vi har at gøre med en metervare, som er fed nok, men som ikke imponerer.

Men nu er jeg nok lidt mærket af, at Ill Nino råspilles så hårdt på den gamles stereo, og Ill Nino kan noget, som de fleste af nutidens metalbands ikke kan: Finde deres egen niche og egen stil inden for nu metallens rammer. Dét kan Sevendust ikke. Sevendust følger med strømmen, og det er fint nok. Men ikke
godt nok.